Aktuel kommentar

Søren Dyhr, formand for Aarhus Haandværkerforening, fortæller om foreningens indsatser for at gøre det attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse. Læs mere her

BrancheNyt

Som arbejdsgiver kan du få refunderet en del af dine udgifter, når dine medarbejdere er syge. Aarhus Kommune har forbedret sin vejledning, så det forhåbentlig bliver nemmere at klare indbe-retningen. Læs mere her
 

Mere sort arbejde på vej - farvel til håndværksfradraget

04-09-2017
 
Regeringens finanslov vil skabe vækst – vel at mærke i det sorte arbejde. Det er den direkte konsekvens af, at regeringen nu lægger håndværkerfradraget i graven.


Fra Håndværksrådet


Danskerne kan se frem til en vækst i sort arbejde. Der er nemlig ikke noget håndværkerfradrag i regeringens udspil til finanslov for 2018, og regeringen lægger i stedet op til en BoligJobordning, der kun giver fradrag for privates køb af serviceydelser. Det vil koste samfundet skatteindtægter og skabe mere unfair konkurrence i byggesektoren, advarer Håndværksrådet.

”Håndværkerfradraget er det eneste middel mod sort arbejde i byggeriet, vi har kunnet se en reel effekt af, og alt tyder på, at fradraget gør millioner af sorte håndværkertimer hvide hvert år. Det er derfor noget af en skuffelse, at regeringen fraviger det, der er blevet opfattet som et valgløfte, og nu sætter en stopper for håndværkerfradraget”. Det siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Unfair konkurrence
Håndværksrådet repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder - heraf ca. 6.500 i byggeriet. Små og mellemstore byggevirksomheder har ofte en stor andel privatkunder og er derfor særligt udsat for unfair konkurrence fra virksomheder, der arbejder uden for loven. Derfor er ærgrelsen over regeringens udmeldinger stor.

”Regeringen sætter mange fine vækstinitiativer i gang, men vi må desværre frygte, at den mest iøjnefaldende vækst, vi kommer til at opleve på den korte bane, nu bliver den uundgåelige vækst i det sorte arbejde. Det er meget skuffende for små og mellemstore virksomheder i byggeriet, der hver dag er i skarp konkurrence med velorganiseret sort arbejde”, siger Ane Buch.

Dansk Folkeparti bakker fortsat op om fradraget. Dermed afhænger håndværkerfradragets skæbne nu af partiets forhandlinger med regeringen om en ny finanslov.

Kontakt
Adm. direktør Ane Buch, telefon 51 34 43 77
Erhverspolitisk konsulent Kristian Bech, telefon 20 69 32 89
Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

Kategori: Nyheder
 

Nye indlæg

Kategorier

Gratis brancheregister

Som medlem af Aarhus Haandværkerforening kan du få din virksomhed optaget i vores brancheregister, der oprettes her på siden i den kommende tid. Brug formularen her
  Aarhus Haandværkerforening
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk