Lars Løkke om Kina: ”Vi er nødt til at møde verden som den er, ikke som vi ønsker den kunne være”
Debat med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om ”Danmarks udenrigspolitiske kurs i en ny verdensorden” på JP Aurora – der mest kom til at handle om Kina og vores erhvervspolitiske relationer til det store land i Østasien.
Fra Aarhus Haandværkerforening
16. juni 2025
Hvor tæt skal vi rykke på Kina? De optræder med en enorm selvsikkerhed på verdensscenen og de lægger sig ikke ned. De har på få udviklet sig fra ”hele verdens fabrikshal” til produktudvikling i en helt uset skala, herunder på vigtige komponenter til den grønne omstilling som vindmøller og solpaneler.
De planlægger årtier frem, hvilket giver dem en stor konkurrencefordel; til dels fordi de ledende politikere ikke skal bekymre sig om genvalg eller om den politiske opposition vil tage landets industripolitik i en anden retning.
Hvad betyder det for dansk udenrigspolitik og erhvervsliv?
Der var meget at blive klogere på, da Jyllands-Postens debatklub Aurora inviterede til interview og åben mikrofon med den garvede politiker og nuværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. Anledningen var en optagelse til podcasten ”Hvis De vil vide mere”, med journalist Jacob Grosen som vært.
Emnet var egentlig en generel orientering om Danmarks aktuelle udenrigspolitik, men som antydet kom samtalen og de efterfølgende spørgsmål fra salen meget hurtigt til at dreje sig om vores forhold til Kina alene – betragtet gennem den erfarne finans – stats- og udenrigsminister Lars Løkkes årvågne blik.
Kina: Ven, fjende, rival eller samarbejdspartner?
Som eksempel på hvor langt Kina er kommet i automatiseringen af deres industrielle produktion nævnte Lars Løkke den danske virksomhed Carlsberg. De har i dag 27 bryggerier i Kina. Og hvor deres største hjemlige produktion i Fredericia beskæftiger godt 1.500 medarbejdere, producerer en tilsvarende fabrik i Kina samme volumen med kun 150 ansatte.
Hvad planlægning og produktion af større infrastrukturprojekter angår nævnte udenrigsministeren anlæggelsen af havvindmølleparker. I Danmark tager det i gennemsnit 10 år at få produktionen i gang på sådan et anlæg. I Kina tager det fire år.
”Det er svært at skælde dem [Kina] ud for at gøre det godt på de her vigtige områder, hvor de er drivkraften i en ekspansiv udvikling der har potentiale til at komme hele verden til gode”, mente Løkke, der selv ”lige var kommet hjem fra Kina – igen – i sidste uge”. Men samtidig er det vigtigere end nogen sinde at Europa står sammen, holder fast i de handelspolitiske spilleregler, og at vi ikke går på kompromis med vores frihedsidealer.
”Vi ER oppe mod nogen som har en helt anden beslutningskraft og jeg er ved Gud bekymret. Det er derfor vi skal hegne vores europæiske samarbejde endnu bedre ind og tro på vores egen styrke og Kinas svagheder. For eksempel kan vi kræve at Kina lægger deres produktion i Europa hvis de gerne vil sælge os deres varer som elektronik og elbiler. Vores bedste våben er stadig at være dygtigere end dem”, lød analysen.
Og så kom en sjælden indrømmelse: ”Som finansminister var jeg selv med til at skære ned på udenrigstjenesten. Men nu opruster vi igen, så vi kan føre den nødvendige, økonomiske udenrigspolitik”.
Det komplekse forhold mellem politik, økonomi og demokrati fik også det sidste ord i udenrigsministerens analyse:
”Vi er nødt til at møde verden som den er, ikke som vi ønsker den kunne være. For hvis vi kun har samkvem med dem, der ligner os selv, så kommer vi til at sidde temmelig alene. Vi skal ikke være bange for at stå op og stå fast på en noget-for-noget-politik – det, der med et fint ord i disse år bliver kaldt reciprocitet.
Men vi skal også tænke over hvordan det kan være, at kun fire ud af verdens 100 største teknologivirksomheder er europæiske. Om den langsigtede løsning så er en egentlig europæisk kapitalunion eller en mere aktiv industripolitik – der i virkeligheden bare er et andet ord for statsstøtte – dét bliver sådan noget vi skal arbejde med i de kommende år”, sluttede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.