”Erhvervsuddannelser bliver talt ned”
Under 20% af årets afgangselever i grundskolen har søgt ind på en erhvervsuddannelse og tallet er faldet svagt fra sidste år.
DR Nyheder og Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld / Aarhus Haandværkerforening
18. april 2023
En måske ubevidst politisk nedladenhed og/eller fordomsfuldhed for hvad det kræver af den enkelte at blive håndværker; og et fravær af et stærkt ungdomsfælleskab som kendetegner andre ungdomsuddannelser, i særdeleshed gymnasierne.
Det er ifølge forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, to grundlæggende forklaringer på at folketingets målsætning om at 30% af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2030 stadig virker meget urealistisk.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen skyldes det lave optag, at man fra politisk side ubevidst har talt erhvervsuddannelserne ned.
”De politiske intentioner har været de rigtige, men man er utilsigtet kommet til at tale ned til erhvervsuddannelserne. Det er lettere at komme ind på erhvervsuddannelserne end det almene gymnasium. Man taler tit om, at det er de umotiverede drenge, som skal ind på erhvervsuddannelserne, for de er ikke særligt boglige,” siger han.
Hvis tallene skal vende, så handler det om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
”Mange af de unge søger nogle sociale og attraktive fællesskaber, og der kan man bare se, at det almene gymnasium har en fordel. Erhvervsuddannelserne har mange forskellige uddannelsesforløb og ikke de samme stærke fællesskaber,” siger Andreas Rasch Christensen.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender at tallene ”ikke er tilfredsstillende” og bebuder, at regeringen kommer til at fremlægge et forslag, der skal styrke søgningen mod erhvervsuddannelserne og mindske frafaldet.