Grøn dialog i fugleperspektiv
Aarhus Kommunes grønne mobilitetsplan blev udfordret og kommenteret med erfaringer fra virkeligheden da repræsentanter for en række erhvervsorganisationer og medspillere i fremtidens trafikale udfordringer og løsninger mødtes over en kop kaffe i Blixens.
Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
11. november 2024
Hvordan bor vi sammen – og sammen med trafikken? Hvordan er det lige med morgendagens nye udtryk som ”nul-emissions-zoner” og ”trafik-øer”, hvor bliver de at finde og hvad kommer det til at betyde for afviklingen af persontransporten så forskellige steder som Kongelunden, Skejby sygehus-området og letbanestationen i Lystrup?
Der var temmelig mange bolde i luften da Aarhus Kommune denne formiddag havde inviteret en nøje udvalgt gruppe erhvervsfolk til hvad de selv kalder ”samfundsdialog” forud for den egentlige høring af den netop vedtagne grønne mobilitetsplan (som du kan læse mere om HER).
Transportmiddelfordeling, letbane-etapper, BRT-busser, hjertezoner, wayfinding og roadpricing er alt sammen relativt nye ord i ordbogen for de fleste, men det er netop omkring begreber som disse at vi skal forstå den fremtidige udvikling af både bebyggelse, trafikafvikling og vejen til Aarhus som en CO2-neutral kommune i 2030.
Udviklingen er allerede i gang og har været det længe, med den ventede Marselistunnel, det nye stadionbyggeri Kongelunden og etableringen af de første strækninger af Letbanen for bare at nævne nogle få eksempler. Det nye er at alle disse projekter, og mange flere med dem, nu bliver forbundet i en synlig, sammenhængende plan, der kommer til at berøre alle der bor og arbejder i eller besøger Aarhus i fremtiden. Fra turister til håndværkere på opgave i midtbyen, fra pendlere til beboere i landzonerne uden for det centrale Aarhus og med planer for både den kollektive og private trafik såvel som erhvervstrafikken.
Køreplan til fremtiden
Aarhus Kommunes områdechef Trine B. Karlsen (Byrum) og stadsarkitekt Anne Mette Boye, der fungerede som værter på dagens orienterings – og erfaringsmøde lagde ud med at skitsere den overordnede plan:
• Vejtrafikken skal reduceres
• Aarhus skal være CO2-neutral i 2030
• Aarhus skal være en god by at være i
Hvordan disse målsætninger konkret skal realiseres, afhænger til dels af forhold som endnu ikke er faldet på plads. Ikke bare mangler finansieringen for store dele af den ambitiøse plan, men selve målet om at blive CO2-neutral står og falder lige nu med om kommunen får tilladelse fra staten til at indføre den såkaldte grønne vejafgift, i daglig tale ”roadpricing”; og dette kræver helt vedtagelse af helt ny national lovgivning.
I november 2023 blev et forsøg med netop roadpricing sat i gang i Aarhus og Københavns kommuner med omkring 2.200 deltagende bilister for at undersøge om kontante belønninger for alvor påvirker bilisternes adfærd så de lader bilen stå i myldretiden. Det kan du læse mere om HER.
En hjørnesten i fremtidens mobilitet er hvordan vi får flere til at vælge at benytte cykel og offentlige transportmidler som bus og letbane, hvordan alle disse passagerer bliver flyttet fra punkt A til B og hvordan de nye definerede byområder som Kongelunden og Aarhus Ø bliver indtænkt og forbundet med hinanden.
Netop her er erfaringerne lige nu alt andet end gode, når deltagerne i dagens debat blev spurgt. Her er et udpluk:
”For dem, der skal møde på arbejde på Skejby sygehus kl. 7 om morgenen er der i praksis ikke noget alternativ til at tage egen bil eller køre med andre”.
”For at flytte folk over i Letbanen er det ikke nok at der ligger skinner og kører nogle tog en gang i mellem. Lige nu står folk i Lystrup som sild i en tønde i et cykelskur uden opvarmning når de venter på toget – det er ikke noget der er med til at lokke nye pendlere ind”.
”Varelevering i midtbyen er stadig noget bøvl”
”I 2027 skal alle, der leverer varer og tjenester til kommunen efter planen køre i elbiler. Det bliver helt sikkert en udfordring, fordi der ikke findes arbejdskøretøjer og lastbiler til håndværkerne der kører på el. Så bliver konsekvensen at kommunen ikke får dækket sine opgaver”.
Der var dog også ros til Midttrafik for afviklingen af kørslen ved store arrangementer i og omkring Tivoli Friheden og samarbejdet mellem Friheden, Kongelunden og Væddeløbsbanen, som i særlige tilfælde kan næsten fordoble antallet af p-pladser i området. Men vil Letbanen i den nære fremtid blive forlænget til Kongelunden selv? Er det muligt at koble ruterne på selv samme Letbane sammen så det ikke længere bliver nødvendigt at skifte i Lystrup? Og hvordan skaber vi i det hele taget sammenhængende systemer for fremtidens trafik, offentlige transport og betalingsløsninger på tværs af transportformer?
Spørgsmålene stod med andre ord i kø, og det er ikke for meget at sige at der bliver nok at holde styr på og holde øje med de næste mange år, for alle der bor og arbejder i og besøger Østjyllands største byområde: Aarhus.