
Invitation til dialogmøde #2 med håndværkerbranchen:
Grøn transport i praksis og Grøn Mobilitetsplan i Aarhus Kommune
Sammen med Aarhus Håndværkerforening, TEKNIQ Østjylland og DI Byggeri Østjylland indbyder Aarhus
Kommune for anden gang til fyraftensmøde om grøn omstilling af transporten i håndværkerbranchen.
Formålet er fortsat at skabe en åben dialog og give plads til både inspiration og input, så vi sammen kan finde de initiativer, der bedst kan understøtte en grønnere transport i håndværkerbranchen.
På det første dialogmøde satte vi scenen og indkredsede branchens udfordringer og muligheder.
På dette andet møde bygger vi videre med konkrete erfaringer fra virksomheder, der allerede er i gang med den grønne omstilling. Herudover præsenteres Grøn Mobilitetsplan som er vedtaget af Aarhus Byråd og mødet afsluttes med branchens input til implementering af planen og en drøftelse af, om disse input kan munde ud i konkrete anbefalinger, der kan afleveres til politisk niveau.
Arrangementet er åbent for alle interesserede uanset om man deltog på første dialogmøde.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Dato: Onsdag den 12. november 2025
Tid: 15.00 – 17.00
Sted: Ecopark, Bautavej 1A, 8210 Aarhus
Program:
• 15.00 – 15.05 | Velkomst
• 15.05 – 15.20 | Oplæg om reduceret kørsel: STARKs ”mælkerute”-ordning med Bytømreren v. Brian
Patzlaff, Logistikchef, STARK
• 15.20 – 15.35 | Oplæg om omstilling til el-køretøjer: Erfaringer fra BUUS’ grønne omstilling af køretøjer
og måling af effekter v. Christina Koll, bæredygtighedschef og Michael Niemann Falkenberg,
salgskonsulent, BUUS
• 15.35-16.00 | Videndeling i grupper og opsamling i plenum: Kan disse initiativer bruges i min
virksomhed, hvad gør vi allerede, og er der nye forslag til initiativer?
• 16.00 – 16.15 | Pause med kaffe og kage
• 16.15-16.55 | Oplæg om Grøn Mobilitetsplan v. Louise Overvad Jensen, Teknik & Miljø. Aarhus
Kommune med efterfølgende drøftelse: Hvilke dele af Grøn Mobilitetsplan har størst betydning for
branchen, og hvilke input har branchen til implementering af planens initiativer?
• 16.55 – 17.00 | Opsamling og næste skridt
Tilmelding sker via dette link
SU. 5 november