
D R for alle
Rundvisning for medlemmer af Aarhus Haandværkerforening på ikoniske Danmarks Radio i Aarhus, torsdag 23. oktober.
Tænk på et program i radioen eller en udsendelse i TV fra de seneste 50 år. Dag efter dag, time for time producerer Danmarks Radio nyheder, debat, sport og underholdning og meget, meget mere til hele Danmarks befolkning.
En stor del af programmerne bliver produceret i det svære bygningskompleks på Olof Palmes Allé i Aarhus nord. Og nu kan du komme med på rundvisning i de lange gange over og under jorden og se og høre hvordan det hele foregår.
Aarhus Haandværkerforening inviterer på besøg i samarbejde med DR Østjylland, fra mindernes tid til morgendagens nyheder og nye formater i æteren.
Efter rundvisningen giver vi en sandwich til at tage med hjem.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
TIDSPUNKT:
Torsdag 23. oktober kl. 17.00 – 18.30
STED:
Danmarks Radio, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Aarhus N
PRIS:
175 kr.
TILMELDING:
Senest 1. oktober til kontoret:
post@aarhushf.dk
BEMÆRK: Begrænset antal pladser
Vi glæder os til at se jer.
Foto: Danmarks Radio