Se Din Smilets By fra Tårnets Top
Eventyrlystne medlemmer af Aarhus Haandværkerforening fik set det hele – Aarhus’ smukke rådhus og den formidable udsigt fra toppen af rådhustårnet på hyggeligt medlemsbesøg.
Fra Aarhus Haandværkerforening
8. september 2025
”Og nogle døre
Må man lukke, før at verden ka’ bli’ større”
Sådan synger Aarhus-knægten og Æreshåndværkeren Thomas Helmig på sin udødelige hymne til sin hjemby i ”Malaga”.
En stille sensommer-eftermiddag i august mødte en håndfuld medlemmer af Aarhus Haandværkerforening op foran de lukkede døre til byens ikoniske rådhus. Kun for at blive lukket ind af pens. gymnasielærer Ole Christiansen, der var dagens guide fra Aarhus Guiderne.
Hen over sildebensparketten på plankerne af moseeg blev det lille selskab ledt rundt i de næsten tomme haller og gange, der til daglig er arbejdsplads for over 5.000 mennesker. Fra grundstenen i kælderen og helt op til øverste etage i tårnet og de majestætiske rådhusklokker.
Bryllupstempel, byrådssal og kilometervis af messingforgyldte gelændere, krydret med anekdoter fra rådhusets og byens demokratis omtumlede historie, fra middelalderen til i dag – der var meget der skulle nås på de 1½ time der var sat af til rundvisningen.
Det startede i middelalderen: En udfordring til kirken
Historien om Aarhus rådhus starter – naturligvis – i middelalderen. Her blev det første rådhus anlagt på det, der i dag er Store Torv, kun ganske, ganske få meter fra hovedindgangen til Aarhus domkirke.
Placeringen var helt bevidst for at datidens kirkegængere (det vil sige hele byens befolkning) var nødt til at klemme sig tæt forbi rådhuset hver gang de skulle ind og ud af kirken.
Dermed viste købmændene og laugene, der havde finansieret opførelsen af rådhuset, at de også havde et ord at skulle have sagt og at al magt og indflydelse ikke alene tilhørte den katolske kirke.
Senere fik rådhuset hjemme i den bygning der i dag huser museet KØN (tidligere Kvindemuseet) inden den nuværende bygning, tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, blev indviet i 1941.
Bryllup og byrådssal
Mens der blev gjort klar til Festugens åbning både ude og inde blev der vist rundt i demokratiets hellige haller. Undervejs fik vi blandt andet adgang til det særlige blomsterudsmykkede rum, der siden rådhusets åbningsdag kun har været brugt til ét formål: Vielse af brudepar, og som normalt er lukket for offentligheden.
Ligeledes fik vi et kig fra tilhørerpladserne til byrådssalen, hvis 31 medlemmer holder møde omkring hver anden onsdag i rummet med de mørke træpaneler. Herfra stirrer fortidens række af borgmestre også ned fra væggene, dog undtaget Jacob Bundsgaard, der endnu ikke har fundet vej i glas og ramme.
Op
Turens sidste punkt var også i mere end én forstand dagens højdepunkt. Med en overraskende snæver, træbeklædt elevator blev det lille selskab fragtet hele vejen op til øverste platform i rådhustårnet, hvorfra der var 360 graders udsyn over hele byen.
Dagens vejr viste sig fra sin absolut bedste side, og i den skyfri og vindstille august-aften kunne vi nyde den mest formidable udsigt byen kan fremvise. Det gav anledning til masser af småsnak på kryds og tværs om både gamle dage og de nye byggerier der skyder op i disse år i Smilets By.
Heldigvis forblev de grandiose rådhusklokker, der befinder sig på samme etage tavse. Ellers var vi muligvis blevet stokdøve alle sammen.
Da vi havde set dét vi ville blev vi hejset ned igen og kunne afslutte dagens rundvisning på trappen foran byens rådhus.