Vilde problemer og nye veje
Vilde problemer og et velfærdssamfund under pres. Hvordan kan civilsamfund, myndigheder og erhvervsliv skabe nye samarbejdsformer for at forny vores velfærdskontrakt?
Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
04. november 2024
Mens efterårsmørket sænkede sig over Aarhus, lyste byens rådhus denne aften op i et fornyet fællesskab mellem en række vidt forskellige aktører, der alle var indbudt til at tage del i udviklingen af morgendagens velfærdssamfund for alle.
Under overskriften ”Vilde problemer og nye veje” og med Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard som vært, var der denne aften fokus på de udfordringer kommunen står overfor i forhold til at yde et højt og tidssvarende niveau i både dagens og morgendagens velfærdssamfund. Både hvordan landet ligger lige nu, hvordan vi kommer derhen og hvilke aktører der kan bidrage.
Og et møde med nogle af de aktører som allerede bidrager til den fælles omstilling, deres erfaringer med offentlig-privat samarbejde og hvad andre kan lære af dette.
Aktørerne denne aften talte både erhvervslivet i Aarhus, offentlig ansatte, byens kulturliv og arbejdsgiverorganisationer og omkring 120 mennesker havde denne aften fundet vej til rådhussalen.
At gøre det abstrakte konkret
Borgmester Jacob Bundsgaard, der har siddet for bordenden i Aarhus Kommune i 13 år og tilbragt de seneste 25 år i lokalpolitik, lagde ud med at rose alle for det solide fremmøde og påpegede at alle de tilstedeværende er i stand til at skabe positive og varige forandringer, både inden for deres respektive områder og især i samarbejde med hinanden.
Det var også derfor aftenens mantra lød: ”De vilde problemer er vores fælles problemer” før eksemplerne på hvordan denne ”forandringskraft” kan tage sig ud, repræsenteret ved organisationerne Social Sundhed, Aros Facility Service, Institut for X (Godsbanen) og Rådet for Sociale Investeringer.
”Jeg har været med i politik længe, og har prøvet at lære i det mindste at være mere tålmodig”, indledte Jacob Bundsgaard, der udover borgmesterposten i Aarhus også er næstformand i Kommunernes Landsforening.
”Og jeg har lært at vi er nødt til at fastholde hinanden over lang tid. Det, der startede som initiativet ”Kærlig Kommune” tilbage i 2013, har virkelig oplevet momentum på det seneste. Og det er hamrende vigtigt, for der står afsindig meget på spil for os alle sammen, hvis vi skal bevare vores by som et sted hvor det er attraktivt at bosætte sig og godt at leve, også når man bliver ældre eller ikke længere kan klare sig selv. Vi er nødt til at gøre op med gamle dogmer og give plads til at lave fejl. Det kræver stort mod i det hele taget at gå ind i de hér diskussioner, og eksemplerne som bliver præsenteret senere i aften, viser netop at det godt kan lade sig gøre”, lød det fra borgmesteren, der 6. november i år overlader borgmesterkæden til partifællen Anders Winnerskjold.
Uforløst potentiale i civilsamfundet
Herefter var det tid til en samtale på scenen mellem Jacob Bundsgaard og direktør for Kommunernes Landsforening Kristian Vendelbo.
”Det hele bunder i en gammel frustration over at opleve, at vi ikke ”kunne nå i land” og skabe det velfærdssamfund, vi gerne ville have. Så hvad gør vi, hvis vi skal undgå at lægge velfærdssamfundet i graven?” spurgte Aarhus’ borgmester retorisk ud over salen. Svaret kom prompte fra Kristian Vendelbo:
”Det er ganske enkelt, Jacob: Vi skal bare gøre noget der er politisk uspiseligt og sikkert også ulovligt, så kommer vi nemt videre!”, hvilket høstede en højrøstet latter fra salens omkring 120 tilhørere.
Men hvad er alternativet?
”Selvom jeg ikke er borgmester ret meget længere, så er jeg stadig en borger med et ansvar bagefter. Og det, jeg kan se fra min plads i byrådssalen: At vi mangler arbejdskraft, at vi mangler viden, især på specialtilbudsområdet, hvor brugernes forventninger faktisk stiger hurtigere end behovet, så vi har svært ved at levere det forventede – og at der først og sidst er et stort og uforløst potentiale i civilsamfundet – så er det noget, jeg kan gøre og noget jeg kan engagere mig selv og andre i”, fortalte Jacob Bundsgaard.
Kristian Vendelbo supplerede:
”Den skandinaviske velfærdsmodel bliver stadig mere udfordret, blandt andet fordi der ikke er den nødvendige politiske diskussion lige nu. Og vi KAN ikke gøre det hér alene. Det ubehagelige spørgsmål er, om kommunerne har dræbt det politiske initiativ? Det sidste kan jeg heldigvis svare nej til, for der ER en enorm opbakning til velfærdssamfundet derude, manifesteret i foreningsaktiviteter og i det hele taget aktivering af civilsamfundet. Der er en VILJE til at gøre noget konkret. Motivationen er i høj grad til stede. Så vi skal skabe bredere baner så de hér initiativer kan få lov til virkelig at folde sig ud”, konkluderede KL’s Kristian Vendelbo som afrunding på samtalen med borgmester Jacob Bundsgaard.
Herefter var det tid til at præsentere nogle af de aktører i civilsamfundet i Aarhus der selv er i fuld gang med at skabe denne ”forandringskraft” der ifølge politikerne bliver den livsnødvendige motor i omstillingen til og udformningen af fremtidens velfærdsmodel.
Hvordan kan forandringskraft se ud?
De indbudte aktører var Karen Ingerslev fra Social Sundhed, Ole Juul Andersen fra Aros Facility Service, Jonas Larsen fra Institut for X samt Anna Thorø Nielsen fra Rådet for Sociale Investeringer.
Disse har i en årrække beskæftiget sig med vidt forskellige opgaver, fra at sikre at socialt udsatte borgere kommer til lægen og får støtte til at få den nødvendige sundhedspleje (Social Sundhed) til kunstnerisk udfoldelse på Institut for X, fastholdelse på arbejdsmarkedet målrettet den enkelte borger i AFS og ”sociale investeringer” der over tid både skal nedsætte kommunens udgifter til udvalgte sårbare borgere og give disse større tryghed, sundhed og livskvalitet: Det kan være unge hjemløse, der hjælpes til et sted at bo, hjælp til at komme i job og uddannelse for særligt sårbare unge, hjælp til at stoppe vold i familier og meget mere.
Den røde tråd i de fire projekter kan opsummeres til: ”Hvor der er vilje er der vej”. Nogle gange en længere vej end oprindelig planlagt, for mødet med det offentlige bureaukrati den administrative kasseinddeling gør det ikke altid nemt at lave tværfaglige, sociale indsatser – især ikke dem, der ikke er prøvet før. Men tonen i den fælles præsentation var også at det går fremad, at der bliver opnået konkrete resultater og at samarbejdet med kommunen hele tiden bliver bedre og sikrer en mere effektiv hjælp til dem, det hele handler om: Borgerne i Aarhus Kommune.
Her kan du læse mere om: