Ny portrætserie

I januar 2020 udkommer 5 nye videoportrætter af unge østjyske kvinder, der alle har afsluttet deres uddannelse. Se filmene her
 

Videoportrætter

I portrætserien 10 VI KA LI kan du møde ti østjyske håndværkere, som er så dygtige til deres fag, at de har modtaget en medalje for det. 10 VI KA LI er skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutionen Opgang 2, Aarhus Kommune, Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus, og er støttet af Varelotteriet. Se dem her
 

Det gode håndværk

Varelotteriet har i samarbejde med dk4 udarbejdet en tv-programserie om det gode håndværk. Du kan se de enkelte afsnit her.

Tænk lokalt i denne tid

December 2020
 
Det er naturligvis med stor bekymring, at vi alle ser, hvordan den aktuelle corona-pandemi fortsat hærger. Både lokalt og globalt.

Først og fremmest bekymrer det os, at folkesundheden er truet, og at vores sundhedsvæsen kan komme under et (for) voldsomt pres.

Mine bekymringer rækker dog også til de mange erhvervsdrivende, forretninger, virksomheder og ansatte, som lever med en stor usikkerhed i denne tid. Restaurationer, detailhandel, hotel- og rejsebranchen for at nævne nogle af dem, der kæmper den sværeste kamp.

Der er al mulig grund til, at vi i denne tid støtter byens handelsliv. De lokale butikker og restauranter. Vi er nødt til – som i foråret – at rykke sammen igen og tænke lokalt. Tænk over det, når årets julegaveindkøb skal klares. Det gamle slogan med at handle lokalt er mere aktuelt end nogensinde før.

Vi har heldigvis oplevet, at kommunen har været meget samarbejdsvillig i denne svære tid. Og der blev i foråret taget flere initiativer til at fremrykke mange offentlige investeringer. Og tak for det. Det skabte ro og tryghed i en periode, hvor ingen kendte udviklingen.

Heldigvis har vi i byggebranchen oplevet, at aktivitetsniveauet er steget. Og mange håndværksvirksomheder har rigtig travlt for tiden. Det kan måske lyde som et selvmål: Men her og nu skal min opfordring til vores lokalpolitikere være, at de skal spare på krudtet og ikke fremrykke yderligere arbejder. Lad os gemme dette til den eller de bølgedale, der givetvis kommer på bagkant af corona-pandemien.

I stedet er tiden måske inde til at tænke ud af boksen og rette opmærksomheden og hjælpen mod de brancher, der lige nu kæmper en hård kamp for overlevelse, og som i øvrigt er en vigtig del af Aarhus’ DNA: Butikker, cafeer, restauranter, teatre, musiksteder osv. som alle er med til at skabe den levende by, vi alle holder af.

Hvad med eksempelvis at overveje gratis parkering i midtbyen i en overgangsperiode, så vi kan få ekstra liv ind til byens juleudsmykkede gader? Eller andre gode og skæve ideer?
Vi nærmer os juletiden. Og selv om vi alle må se frem til en noget anderledes jul, end normalt, så begynder vi også at se lyset forude. Forhåbentlig præsenteres vi snart for en vaccine, og de stramme restriktioner kan lempes. Lad det være mit største julegaveønske for alle i år.
Vi kommer til at se tilbage på 2020 som et skelsættende år, men jeg håber for alle, at vi kan se frem til et 2021, hvor vi endelig har vendt virussen ryggen.

Godt nytår!
Henrik Hoffmann,
Formand, Aarhus Haandværkerforening

Gratis brancheregister

Som medlem af Aarhus Haandværkerforening kan du få din virksomhed optaget i vores brancheregister, der oprettes her på siden i den kommende tid. Brug formularen her
  Aarhus Haandværkerforening
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk