Kan din virksomhed rammes af moms- og skattesnyd?

Fra Aarhus Haandværkerforening og SMVdanmark
Foto: Valentin Angel Fernandez (genrefoto)

Skattestyrelsen beskriver kædesvig som situationer, hvor virksomheder gennem kæder af underleverandører, stråmænd eller fiktive virksomheder forsøger at skjule, hvem der reelt har udført arbejdet, modtaget betalingen og dermed skal betale skat og moms. Bygge- og anlægsbranchen er blandt de brancher, som Skattestyrelsen særligt har haft fokus på.

Mistede 496.119 kr. i momsfradrag
I en konkret dansk sag havde en virksomhed inden for VVS-, entreprenør- og ingeniørbranchen anvendt en underleverandør til forskellige arbejdsopgaver. Virksomheden påpegede, at arbejdet rent faktisk var udført, og at personer på byggepladserne kunne bekræfte, at underleverandørens folk havde været til stede.

Alligevel nægtede Skattestyrelsen virksomheden momsfradrag for 34 fakturaer. Det samlede momsfradrag, som blev nægtet, var 496.119 kr.

En væsentlig del af problemet var, at pengene for de omstridte fakturaer var blevet overført til den daværende direktør hos underleverandøren – på hans private bankkonto. De pågældende fakturaer var desuden langt større end andre fakturaer fra samme underleverandør og indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om blandt andet antal medarbejdere, timer og tidspunktet for arbejdet.

Virksomheden gjorde gældende, at arbejdet var udført, og at den ikke selv havde medvirket til svindel. Landsskatteretten nåede imidlertid frem til, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at fakturaerne dækkede over leverancer, som gav ret til momsfradrag. Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Københavns Byret.

Sagen viser dermed et vigtigt forhold for håndværksvirksomheder: Det er ikke nødvendigvis nok, at arbejdet faktisk er udført. Virksomheden skal også kunne dokumentere, hvem der har udført arbejdet, hvad der konkret er leveret, hvornår og hvor arbejdet er udført, og at betalingen er gået til den virksomhed, der faktisk leverede ydelsen.

Faresignaler
Skattestyrelsen peger blandt andet på, at virksomheder bør reagere, hvis en leverandør:

• Ofte skifter kontonummer, navn eller CVR-nummer
• Tilbyder en pris, der er usædvanligt lav
• Ikke leverer ordentlige og specificerede fakturaer
• Ikke vil identificere de personer, der udfører arbejdet
• Ikke vil oplyse, hvem der eventuelt anvendes som underleverandør
• Ikke vil lade dig godkende brugen af yderligere underleverandører
• Ikke vil udlevere relevant dokumentation om eksempelvis moms, A-skat, regnskaber og medarbejdere.

Hvad kan du gøre?
Hvis du bruger underleverandører, bør du derfor ikke kun fokusere på pris og kvalitet. Du bør også have en fast procedure for kontrol af leverandørerne.

Det kan eksempelvis være:

1. Kontroller virksomheden
Tjek CVR-oplysninger, momsregistrering og arbejdsgiverregistrering.

2. Lav en skriftlig aftale
Beskriv præcist, hvilken opgave underleverandøren skal udføre, hvor og hvornår den skal udføres.

3. Dokumentér arbejdet
Gem timesedler, arbejdsplaner, billeder, mails, byggepladsregistreringer og anden dokumentation, der viser, hvem der faktisk har udført arbejdet.

4. Kontroller betalingen
Betal til den virksomhed, der står på aftalen og fakturaen – ikke til en privat konto.

5. Kend din underleverandørs underleverandører
Hvis arbejdet sendes videre, bør du vide til hvem og have mulighed for at godkende det.
Skattestyrelsen anbefaler netop, at virksomheder undersøger deres leverandørers forhold og blandt andet kan bede om dokumentation for afregning af moms og A-skat, regnskaber, kapitalforhold og ansvarlig ledelse.

Find Skattestyrelsens råd og vejledning her

Konklusion
Kædesvig er derfor ikke kun et problem for den virksomhed, der snyder.
En virksomhed kan stå med et færdigt byggeprojekt, betalte fakturaer og et reelt udført stykke arbejde – og alligevel få problemer med sit momsfradrag, hvis den ikke kan dokumentere sine underleverandørforhold tilstrækkeligt.

Det gør leverandørkontrol og dokumentation til en vigtig del af virksomhedens egen risikostyring.