Varelotteriet

Varelotteriet

For over 130 år siden, i 1887, stiftede danske håndværkerforeninger Alm. Dansk Vare- og Industrilotteri – i dag kendt som Varelotteriet. Lotteriet blev stiftet med det formål at fremme dansk håndværk: Både gennem udlodningen af danskproducerede varer som præmier og gennem overskuddet, der gik til formål, der skulle fremme håndværket og komme håndværkerne til gode. Blandt andet gik overskuddet til landets tekniske skoler og støtte til håndværkere og deres enker.I dag er varepræmierne skiftet ud med kontante pengepræmier, men både traditionen og tilknytningen til håndværkerforeningerne består stadig, da foreningerne får del i lotteriets overskud, baseret på antal solgte lodder i lokalområdet. Jo flere lodder, der sælges, jo flere midler har foreningerne til rådighed.

Aarhus Haandværkerforening råder over midlerne, som kan bruges til at fremme faget, legater til lærlinge og gode lokale formål. Derudover har Aarhus Haandværkerforening mulighed for at søge Varelotteriet om yderligere midler til særlige formål.

Spil Varelotteriet og støt Aarhus Håndværkerforening

I Varelotteriet trækkes der lod om millionerne to gange om måneden. Med 205.000 lodder får du Danmarks bedste chance for at vinde hovedpræmien, der altid er på mindst 1.000.000 skattefrie kroner. På hvert udtrukket nummer følger også en sidegevinst til de to tilstødende lodder – det betyder, at du har endnu bedre chancer for at vinde! Tag traditionen op og spil på dit personlige lodnummer i Varelotteriet og støt Aarhus Haandværkerforenings virke.Læs mere om spillet og find din lokale på www.varelotteriet.dk

Videoportrætter

I januar 2020 udkom 5 videoportrætter af unge østjyske kvinder, der alle har afsluttet deres uddannelse.
Se filmene her

Videoportrætter

Tidligere har vi i portrætserien 10 VI KA LI mødt ti østjyske håndværkere, som er så dygtige til deres fag, at de har modtaget en medalje for det. 10 VI KA LI er skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutionen Opgang 2, Aarhus Kommune, Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus, og er støttet af Varelotteriet.
Se dem her

Det gode håndværk

Varelotteriet har i samarbejde med dk4 udarbejdet en tv-programserie om det gode håndværk.
Du kan se de enkelte afsnit her.

×