Energikrise: Politikerne må sikre virksomhedernes overlevelse


SMVdanmark frygter at et stort antal sunde og veldrevne små og store virksomheder ”knækker nakken” uden hjælp fra staten i den nuværende situation, der har sendt priserne på el og gas på himmelflugt

 

Af Tore Plougheld og SMVdanmark
Foto: jp26jp (pixabay.com)

Svømmehaller der skruer ned for badetemperaturen og slukker saunaen. Offentlige kontorer der skruer ned for varmen. Og købmænd og supermarkeder der skruer op for temperaturen i kølediskene landet over for at spare de yderste marginaler af elregningen.

Ovenstående er blot et par eksempler fra de seneste ugers nyheder om virkningen af den nuværende akutte energikrise, der allerede nu bliver sammenlignet med oliekrisen i 1970’erne.

Både privatpersoner og virksomheder er ramt, og eksemplerne på flerdobling af elregningen er blevet dagligdag.

TV-2 fortæller således om bagermester Jes Aaby Jensen, der nu må lukke sine to bagerier i Ikast og Bording efter at hans månedlige elregning er steget fra 60.000 kroner til 120.000 kroner.

Læs historien her

SMVdanmark: Hvor er politikerne?
Situationen er desperat, mener SMVdanmark. Administrerende direktør Jakob Brandt kræver således at politikerne kommer på banen omgående og finder de nødvendige værktøjer og midler til at afværge den truende situation for landets små og mellemstore virksomheder:

“Intet bør afvises på forhånd. Alle sten skal vendes”

”Nu må politikerne træde i karakter. Lavere afgifter, reduceret kWh-pris med de 5 mia. kr. staten sparer på støtte til vedvarende energi, et kritisk blik på konkurrencen, profitten og prissystemet i energisektoren, hurtig og mere fleksibel adgang til at få lov at sætte solceller op, rationering, støtte eller prisloft.

Intet bør afvises på forhånd. Alle sten skal vendes”, lyder det fra direktøren, der kan fortælle at SMVdanmark dagligt får henvendelser virksomheder, der ikke aner hvordan de skal klare sig, fordi de stigende el- og gasregninger langt overstiger deres overskud.

Læs SMVdanmarks opråb her

Læs også: Virksomheder hårdere ramt af prisstigninger end forbrugerne

×