HUSKER DU: Sidste hånd på Laugssalen

 

Aarhus Haandværkerforenings gamle laugssal kommer til ære og værdighed igen i Den Gamle By i Aarhus. Lige nu arbejder en bred vifte af håndværkere for at blive færdige med restaureringen frem mod den store åbning til juni i år.

Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld

OBS:

Denne artikel blev første gang offentliggjort på Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside 23. april 2019

Købstadsmuseet Den Gamle By var i mange år måske bedst kendt for julekalenderen ”Jul i Den Gamle By” – en tradition, som hver vinter vedligeholdes i arrangementet af samme navn på museet, der byder inden for til at opleve dansk købstadskultur i al sin mangfoldighed ”som på oldemors tid”.

Tidens hjul drejer imidlertid fortsat, og museet udvikler sig ligedan. I dag rummer museet således ikke kun ”gammelbyen” fra omkring år 1864, men også nyere bydele fra årene omkring 1927 og 1974, hver med butikker, lejligheder og gadeinteriør hentet så vel fra Aarhus som resten af landet.

Midt i 1974-kvarteret ligger den markante hjørnebygning ”Ringstedhuset”, som er en rekonstruktion af en tidstypisk ejendom, der oprindelig blev opført i sidste halvdel af 1800-tallet, ombygget omkring 1910 og endelig nedrevet i 1970. Herinde, i sin egen lille tidslomme, på første sal i den grøn/hvide etageejendom, er der lige nu hektisk aktivitet.

Aarhus Haandværkerforenings laugssal er nemlig, efter flere år i museets depot, i gang med at blive pakket ud og indrettet, så salen kommer til at fremstå som ny; åben for offentligheden og med al den historie og håndværksmæssige pragt, det bedste af det bedste af de danske håndværkstraditioner kan opbyde.

Paradisgade, Klostergade, Toldboden…
Aarhus Haandværkerforenings laugssal blev oprindelig opført i Paradisgade i Aarhus i 1931. Før det havde foreningens medlemmer dog også afholdt fester, baller og basarer blandet meget andet i egne lokaler. Først i Vestergade, fra 1868 i Paradisgade, hvor der blandt andet forefandtes billardlokale, restaurant og et bibliotek med en bogsamling, som omkring 1890 nåede op på imponerende 2.000 bind. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i håndværkerforeningens lokaler, hvilket gav ekstra indtægter til foreningens kasse.

Siden flyttede laugssalen, med dens markante mørke træpaneler og blyindfattede vinduer, til Klostergade og videre til Toldboden på Aarhus havn. I 2013 blev laugssalen overdraget til museet i Den Gamle By, som lagde den historiske sal og alt tilhørende materiale på deres magasin til bevarelse for eftertiden.

Laugssalen genopstår
Hér kunne historien om salen være endt, men heldigvis skulle det blive anderledes. I forbindelse med museets nyopførte 1974-bydel og takket være donationer fra bl.a. A.P. Møller-fonden og Varelotteriet blev Aarhus Haandværkerforenings laugssal i 2018 hentet frem i lyset og et større istandsættelsesarbejde påbegyndt.

Målet er at bringe salen tilbage til sin storhedstid, så de besøgende vil få lejlighed til at nærstudere de mange smukt udskårne træpaneler og det øvrige inventar i form af vægdekorationerne, der er malet direkte på væggen, kasetteloftet og de lange bænke, der er indbygget langs væggen.

Koordinator på restaureringsprojektet er vicedirektør i Den Gamle By, Allan Leth Frandsen. Og denne råkolde forårsdag i marts, hvor solen har fået fat mens der stadig savnes varme og forårsfornemmelser i luften, viser han rundt på den lille, men intense byggeplads i dét, der skal blive den genopstandne laugssal:

Fra sort/hvid til en verden i farver
”En klassiske udfordring ved projekter som det hér er, at rigtig mange detaljer om rummet og dets indretning er gået tabt: Hvordan så gulvlisterne ud, hvad var loftet lavet af og hvilke farver havde vægdekorationerne helt nøjagtigt? Den slags kan man ikke uden videre genskabe, hvis man kun har sort/hvide fotografier at gå efter”, forklarer Allan Leth Frandsen, mens han peger rundt lokalet, hvor byggestøv og savsmuld hvirvler rundt i lyset fra de moderne byggeplads-projektører.

”Så er det godt, når vi kan få kontakt til folk, som selv har haft deres gang i lokalerne i sin tid og de kan sige: ”Ja, det var SÅDAN farverne så ud” eller som kan huske andre detaljer. Andre gange er vi nødt til at lave forsigtigt om på den oprindelige indretning: For eksempel skal vi skjule højttalere, IT-kabler og andre moderne indretninger, som ikke fandtes i den oprindelige sal.

Lokalet ved siden af bliver indrettet som restauration anno 1950. Sådan var det ikke oprindeligt, men rent udstillingsmæssigt giver det mening – og så kan dørene mellem de to lokaler også skubbes til side, så der bliver flere tilhørerpladser i laugssalen, hvis man nu får ekstra mange besøgende til et arrangement”, fortæller vicedirektøren i Den Gamle By, mens museets håndværkere er travlt beskæftigede med at bringe alting i stand og tilbage til laugssalens oprindelige udseende.

Den Gamle By forventer at laugssalen er færdigrestaureret 6. juni. Herefter vil salen være åben i forbindelse med særlige arrangementer.

Laugssalen i Den Gamle By bruges i dag til blandt andet de årlige generalforsamlinger i Aarhus Haandværkerforening. Herudover kan salen lejes til private arrangementer som barnedåb og konfirmationsfester.

Salen er normalt ikke åben for besøgende i Den Gamle By.

Aarhus Haandværkerforenings formand, anlægsgartner Henrik Hoffmann, sidder i bestyrelsen for Den Gamle By.

×