Lær om ESG og styrk din virksomhed på netværksmøde i Aarhus


Aarhus Alliancen inviterer til gratis netværksarrangement hvor du kan blive klogere på hvordan du ruster din virksomhed til fremtiden.

Fra Aarhus Haandværkerforening
Illustration: AI
10. december 2024

I disse år indfører EU en række love, der på forskellig vis forpligter nogle virksomheder til bæredygtig omstilling. Lovforslagene indebærer bl.a., at nogle virksomheder i højere grad skal kunne dokumentere og opgøre deres bæredygtige indsatser inden for ESG.

Selvom din virksomhed ikke bliver direkte omfattet af nye lovkrav, vil du i stigende grad kunne opleve, at fx kunder og investorer har brug for dokumentation for dine produkters eller din virksomheds bæredygtighed. Det er derfor en god idé, at du allerede nu starter med at opgøre og dokumentere dine bæredygtige indsatser og ESG-data, så du er på forkant med kravene.

Hvad er ESG?
ESG dækker over bæredygtighedsindsatser inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd. Forkortelsen står for Environment (miljø og klima), Social (sociale forhold) og Government, som er virksomhedens adfærd, både internt og eksternt.

Danske virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav og forventninger fra omverdenen om at arbejde med bæredygtige indsatser, fx fra erhvervskunder, offentlige kunder eller investorer. En væsentlig del af dette arbejde handler om, at virksomheder kan dokumentere og opgøre deres egen bæredygtighed samt deres produkters bæredygtighed inden for de tre områder: E, S og G.

Gælder det for mig og min virksomhed?
Det korte svar er både ja og nej.
Små og mellemstore virksomheder der ikke er børsnoteret, er ikke omfattet af lovkrav om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Som SMV vil du dog alligevel kunne opleve at blive mødt af krav og forventninger om at kunne dokumentere dit arbejde med bæredygtighed fra kunder og andre samarbejdspartnere.

Store virksomheder og finansielle samarbejdspartnere (fx bank eller investor), der er omfattet af lovkrav om bæredygtighedsrapportering, vil kunne stille krav om ESG-oplysninger fra deres samarbejdspartnere. Som SMV vil du derfor kunne opleve, at dine samarbejdspartnere i stigende grad kan begynde at efterspørge data om ESG fra dig. Det kan fx være i form af ESG-spørgeskemaer mv.

Hvis din virksomhed ikke arbejder med ESG endnu, kan et godt sted at starte være at overveje, om og hvordan arbejdet med ESG kan bidrage til at skabe forretningsmæssig værdi for din virksomhed. Hvis du på forhånd ved, at dine vigtige samarbejdspartnere kun efterspørger oplysninger om din virksomheds CO2-udledning, kan det være en god ide at starte der.

Læs mere om hvad ESG er og hvad et betyder for din virksomhed HER

Gør ESG til en konkurrencefordel for din virksomhed allerede nu
Hvis du gerne vil være på forkant med udviklingen, så tilbyder Aarhus Alliancen et gratis netværksmøde og seminar, hvor du kan lære hvad du som virksomhedsejer præcist kan bruge ESG til.

Det sker under overskriften ”Brug dit ESG strategisk – fra krav til konkurrencefordel” og det foregår på Aarhus Havn torsdag 23. januar 2025 kl. 7.30 – 10.00

Her kan du blandt andet høre Director i BDO Advisorys sustainability-team, Mia Walde, der hjælper dig fra ESG-rapport til strategi, der gennemsyrer din virksomhed indefra og ud. Mia har beskæftiget sig med ESG-området i mere end 10 år som rådgiver og auditor og har i den tid arbejdet med flere multinationale virksomheder.

Du kan også møde Docent og forsker, Line Schmeltz, der vil hjælpe dig fra rapport til strategisk ESG-kommunikation og branding. Line arbejder i sin forskning med et strategisk perspektiv på ESG og organisatoriske identitetsprocesser med særligt fokus på intern og ekstern kommunikation.

Tilmeld dig mødet HER

Hvem er Aarhus Alliancen?
Aarhus Alliancen er et virksomhedsnetværk etableret af Jobcenter Aarhus, der arbejder på at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, og at alle borgere i Aarhus Kommune skal have mulighed for at bidrage med det de kan på arbejdsmarkedet.

Aarhus Alliancen hjælper erhvervslivet med rekruttering af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.

Læs mere om Aarhus Alliancen HER