Unge håndværkere fylder Den Gamle By

I weekenderne 27. – 28. august og 3. – 4. september kan du opleve en række af Danmarks dygtigste unge håndværkere i Den Gamle By i Aarhus.

I samarbejde med organisationen DM i Skills viser gartnere, murere, snedkere og mange andre hvad de kan og inviterer Den Gamle Bys gæster til selv at gribe værktøjet og prøve kræfter med de gamle håndværk.

Kom og mærk vægten af værktøjet i hænderne, duften af jord og savsmuld og følelsen af hvad det vil sige at være håndværker som i gamle dage.

Du kan læse mere på Den Gamle Bys hjemmeside

×