
Myndighederne forlænger levetiden for Dankort til erhverv
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har besluttet, at pengeinstitutter midlertidigt kan lade Dankort og Visa/Dankort til erhverv fortsætte frem til udgangen af 2026.
Fra SMVdanmark
21. oktober 2025
Det betyder, at banker ikke længere skal lukke deres Dankort til erhverv den 31. oktober 2025, som tidligere varslet. Forlængelsen skal give tid til, at der udvikles nye tekniske løsninger, så Dankort kan udstedes lovligt til erhvervskunder.
Kontakt din bank
SMVdanmark anbefaler derfor, at virksomheder kontakter deres bank for at sikre, at deres eksisterende kort ikke lukkes og dermed fortsætter med at virke frem til 2026.