ENERGIKRISE:
Forslag til fastfrysning af el-regning rejser nye spørgsmål
De små og mellemstore virksomheder har brug for flere oplysninger om regeringens bebudede lånepakke, hvor de erhvervsdrivende kan låne penge til dækning af de galopperende energipriser. Mange slider stadig med corona-gæld melder SMVdanmark. Nu indkalder finansministeren til forhandlinger.
Af Tore Plougheld og SMVdanmark
Foto: Conall (flickr.com)
Energikrisen kræver hver dag nye ofre, og både værksteder, virksomheder og butikker i detailhandelen bukker under fordi de historiske stigninger på strøm og varme i mange tilfælde langt overstiger firmaernes overskud.
I går foreslog regeringen at “skabe ro omkring husholdningernes energiregning” ved at sætte et midlertidig loft over priserne på el, gas og fjernvarme.
I dag torsdag 15. september forventes finansminister Nicolai Wammen at indkalde til forhandler med Folketingets partier for at finde en politisk løsning på de tilsvarende udfordringer for erhvervslivet, herunder de små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark: Forsigtig optimisme
Regeringens forslag bliver mødt med forsigtig glæde, da det giver en tiltrængt, midlertidig ro ude hos de mindre virksomheder. Men der er mange ubesvarede spørgsmål og flere håndtag, politikerne kan hive i, mener SMVdanmark.
“Mange små og mellemstore virksomheder styrtbløder, fordi deres energiregning er eksploderet. Nu bremser regeringen midlertidigt blødningen, og det vil jeg gerne kvittere for”
Regeringen har foreslået, at de mindre virksomheder kan fastfryse den del af deres energiregning, der overstiger det beløb, de betalte i efteråret 2021. Den resterende regning kan så afdrages i de kommende år.
I SMVdanmark er adm. direktør Jakob Brandt glad for udspillet, men det er på betingelse af, at afdragsordningen bliver meget lempelig.
”Mange små og mellemstore virksomheder styrtbløder, fordi deres energiregning er eksploderet. Nu bremser regeringen midlertidigt blødningen, og det vil jeg gerne kvittere for.
Det sætter krisen ude i virksomhederne på pause, og giver dem en vis form for ro. Men politikerne må huske, at de virksomheder, der bruger ordningen, blot ruller en stor gældsbold foran sig. Ovenikøbet samtidigt med, at mange virksomheder allerede betaler af på den gæld, de optog under corona. Så dette er langt fra en fuld løsning,” siger han.
Han savner desuden alle detaljerne, fx hvor høj bliver renten, hvor mange år kan man afbetale, og hvor længe kan man fastfryse?
”De høje energipriser kan jo fortsætte længe endnu, så hvor længe vil regeringen lade denne ordning løbe? Meget er uafklaret, før man kan give regeringens planer den endelige karakter. Men bliver det en ordning med en afbetalingsordning på 5-8 år, en rente på 0, og bliver der taget hensyn til nystartede iværksættere, der jo ikke har en regning fra efteråret 2021 at henvise til, så er jeg ikke utilfreds,” siger han.
Efterlyser også andre tiltag
Han mener desuden, at der er mange andre håndtag, som regeringen kan hive i.
“På den længere bane skal vi finde muligheder for en direkte økonomisk støtte. Fx uddeling af de 5 mia.kr. staten sparer på støtte til vedvarende energi. Vi skal også gøre noget ved alle de administrative benspænd og lange sagsbehandlingstider, der forsinker energirenoveringer og fx installation af solceller,” siger Jakob Brandt.
Dog glæder han sig entydigt over, at erhvervslivet endeligt har fundet vej til regeringens radar.
”Indtil nu har stort set alle politiske meldinger og tiltag været rettet mod privatpersoner og lønmodtagere. Huslejeloftet er nok bedste eksempel. Nu får de mindre virksomheder hjælp, og det er tiltrængt. Vi har mange medlemmer, der har søvnløse nætter over omkostninger, der har ædt alt deres overskud og mere til. Uden at de har skyld i det. Så det er glædeligt, at der nu sker noget hos regeringen,” siger han.