Få en advokat med på holdet


universadvokater giver nu medlemsfordele til alle medlemmer af Aarhus Haandværkerforening

Fra Aarhus Haandværkerforening
21. juni 2023

Hvem kan ikke bruge en rigtig advokat hvis der opstår uenigheder om en kontrakt eller der skal bruges oplysninger om de nyeste regler på byggeområdet?

Og hvem drømmer ikke om at have et nummer de altid kan ringe til og få et gratis råd i farten og juridisk bistand af brancheerfarne advokater til den helt rigtige pris?

Alt det og mere til bliver nu et fast tilbud til Aarhus Haandværkerforenings medlemmer, takket være et nyt samarbejde med universadvokater i Aarhus.

Artikler, gratis kurser og gå hjem-møder – og egen hjemmeside

Helt konkret kan du under vores ”medlemsfordele” på vores hjemmeside fremover finde et link til Aarhus Haandværkerforenings egen indgang til universadvokaters hjemmeside. Her kan du finde kontaktoplysninger på Andreas Olesen og David Hermansen, som sidder klar ved telefonen alle hverdage til at besvare spørgsmål.

På advokaternes hjemmeside kan du ligeledes finde en række nyttige skabeloner til bl.a. inkassovarsler og rykkerskrivelser samt artikler om seneste nyt indenfor juraens verden i håndværkerbranchen.

Ved at tilmelde dig deres nyhedsbrev bliver du automatisk opdateret på dette område også.

Endelig tilbyder universadvokater kurser og gå hjem-møder om aktuelle emner, der ligeledes er gratis for foreningens medlemmer.

Det næste finder sted torsdag 7. september kl. 16 – 18 i Aarhus. Nærmere informationer om dette medlemsarrangement følger.

HER kan du finde vores medlemsportal til universadvokater

×