Medlemmer af Aarhus Haandværkerforening på besøg hos nutidens og fremtidens energiforsyning, det enorme anlæg i Lisbjerg.

Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
Dato: 20. marts 2024

I gamle dage – faktisk indtil for ganske få år siden – var der noget, der hed Lisbjerg forbrændingsanlæg. Et kæmpe, røgspyende industrianlæg bygget til en tid da oliekriserne kradsede og affald flød usorteret rundt alle vegne, på gaderne og i skraldespandene.

I dag er forbrændingsanlægget blevet til Kredsløb Energipark Lisbjerg, og det gamle kommunale driftsselskab AffaldVarme har skiftet fokus – og navn – til KREDSLØB.

Udskilt som et selvstændigt aktieselskab i 2020 taler KREDSLØB nu om tre bundlinjer: Klima, forsyningssikkerhed og økonomi. En stille og tåget torsdag aften i februar 2024 kom en flok medlemmer i alle aldre på besøg for at få et unikt kig ind i det enorme anlæg og en lektion i, hvordan den grønne omstilling udspiller sig i praksis.

Det starter med et hul i jorden
Iklædt sikkerhedshjelme og selvlysende veste samt høretelefoner (smart i al den larm) var første stop på rundvisningen også det første stop for alt det restaffald der bliver samlet ind i Aarhus Kommune.

Med den nye affaldsordning hvor både husstande og erhvervsliv skal sortere deres affald i plast, metal, pap og så videre, ender alt det, der ikke er farligt affald og som ikke kan sorteres yderligere i affaldets svar på kommodeskuffen med umage sokker: restaffaldet.

Det bliver indsamlet i de velkendte skraldebiler og herefter kørt til anlægget i Lisbjerg, hvor affaldet bliver dumpet i en enorm skakt med en dybde på 19 meter, inden det bliver blandet op og sendt videre mod de lige så enorme forbrændingsovne, der skal forvandle de mange tons skrald til varmeenergi som derefter ryger tilbage i fjernvarmenettet.

Sådan meget forenklet sagt.

At stå i operatør-rummet bag de tykke glasruder som stadig ikke formår helt at holde den sød-syrlige lugt af gæret affald ude og betragte vores daglige efterladenskaber, samlet i et veritabelt bjerg af skrald, giver unægtelig stof til eftertanke; hvordan kan det være at vi i 2024 producerer og forbruger så meget, der ender her som affald.

I skraldeskakten er det også muligt at spotte en masse af de ting, der slet ikke burde være dernede: Metal, dåser, glas- og plastflasker samt madaffald. Store og meget synlige ting kan om nødvendigt sorteres fra med de store grabber som kan styres fra det sted, hvor vi står. Resten ryger indtil videre med til forbrændingen, for på Lisbjerg har de i dag ikke mulighed for at finsortere det affald der kommer ind, som alt sammen burde være færdig-sorteret restaffald. Af og til giver det både buler, brag og store problemer.

Et kæmpe brag og ødelagte ovne
Det største tilbagevendende (og livsfarlige) problem i forhold til affaldsforbrændingen er små og store trykflasker der ryger i skraldespanden og følgelig havner i ovnene på Lisbjerg. I særdeleshed de ulovlige, men populære dåser med lattergas. Disse dåser, der misbruges især blandt unge, bliver ofte henkastet i parker og på parkeringspladser efter brug. Og hvis ikke de efterfølgende bliver sorteret fra det øvrige skrald og våde blade på gaden, ja så ender de i ovnene herude på Lisbjerg.

Her bliver de opvarmet og kommer under så højt et tryk at den resterende gas eksploderer med stor kraft, som sender knivskarpe metalstykker i alle retninger. Hvilket igen medfører at den berørte ovn skal tages ud af drift, køles ned, repareres og derefter forsigtigt varmes op igen – en proces der tager både dage og uger. Og med ”kun” tre forbrændingsovne, hvoraf den ene var lukket pga en planmæssig inspektion da vi besøgte stedet, skal der ikke mange uheld af den slags til for for alvor at kaste grus i maskineriet.

Under rundvisningen fik vi at vide at sådanne eksplosioner fra trykflasker i ovnene forekommer ”…et par gange om året”.

Fremtidens energiforsyning kommer fra jorden
Tilbage efter rundvisningen var det tid til en spisepause og derefter en præsentation af en helt ny energiform, der også skal bidrage til fremtidens klimaneutrale forsyning: Geotermisk energi, eller varmeenergi, der hentes op fra jordens indre.

I Danmark har vi som bekendt ikke olie og gas i undergrunden, men som alle andre steder har vi den varme, der produceres dybt nede i undergrunden. Og under de rigtige omstændigheder og med de rette forhold i jordlagene under os kan denne varme hentes op og indgå som en del af fjernvarmeproduktionen.

Der er tale om en i princippet uudtømmelig og forureningsfri energikilde, som bl.a. i Island er blevet udnyttet i mange år i stor skala. I Danmark er teknologien dog stadig relativt ny, og i Aarhus er man stadig i gang med at udføre prøveboringer for at afgøre hvor det bedst kan betale sig at anlægge fremtidens geotermiske kraftvarmeværker.

Rent praktisk foregår dette ved et samarbejde mellem KREDSLØB og den private virksomhed INNARGI. Sidstnævnte etablerer og ejer produktionsfasciliteterne mens KREDSLØB aftager energien og sender den ud i fjernvarmenettet.

KREDSLØB forventer at have det første geotermiske værk i drift i 2025.