Firmaer og fag består, men de unge fra ”Generation Z” (født mellem 1995 og 2010) der i disse år strømmer ud i virksomhederne og på lærepladserne stiller nye krav til både sig selv, til deres omgivelser og til deres chefer. Hvad adskiller dem fra tidligere generationer og hvad kan du som læremester og arbejdsgiver gøre for at få det bedste samarbejde med denne nye tids unge?

Fra Aarhus Haandværkerforening

Tiderne skifter og sæderne mildnes. Sådan lyder mantraet i den smukke gamle danske sang ”Den danske sang er en ung, blond pige”. Og sjældent har de ord været mere aktuelle end nu, hvor den sidste halvdel af den ungdomsgeneration, der har fået betegnelsen ”Generation Z”, født mellem 1995 og 2010, er på vej ud i verden og ud på arbejdsmarkedet.

De har som fællesmængde en række kendetegn der adskiller dem fra de unge, der mødte frem på deres lærepladser for 15, 20 og 25 år siden. Og det er vigtigt at forstå og forholde sig til, hvis misforståelser, små-irritationer og det uhåndgribelige, men såre reelle fænomen, der går under navnet ”generationskløften”, ikke skal ødelægge forholdet mellem mester og lærling og give den enkelte nye lærling en dårligere start på deres læretid og arbejdsliv end de ellers kunne have fået.

Så hvem er disse unge, der af sociologer og andre samfundsforskere har fået mærkatet ”Generation Z” ? Og hvordan adskiller de sig fra den forrige generation, ”Generation Y” ? (født mellem 1980 og 1995)

Teknologi, ligeværdighed, fællesskab og sårbarhed
Den første smartphone kom på markedet i 2007 (Iphone fra Apple). Denne detalje er vigtig, for inden for samfundsforskningen, herunder sociologien, bliver teknologi og den teknologiske udvikling ofte brugt til at trække en skillelinje mellem forskellige generationer.

Vi har således at gøre med hvad der bliver betegnet som den første ægte digitale generation, der mere ubesværet end alle tidligere ungdomsårgange navigerer i det digitale univers, der udgøres af platforme som Instagram, TikTok, Twich.tv og Facebook, både som individer og som grupper. Generation Z bliver som sådan beskrevet som både digitalt stærke og selvstændige, men også med en høj grad af retfærdighedssans og demokratisk instinkt, og et stærkt behov for fællesskab og et meningsfuldt tilhørsforhold til deres flok.

Arbejdspladsen er Z’ernes gruppe eller deres ”flok”. Og når de møder op den første dag på deres læreplads vil de typisk stille sig selv spørgsmål som: ”Hvad får JEG ud af at være her”? ”Føles det rigtig at være her”? ”Hvem kan jeg stole på her”? Og: ”Hvordan kan jeg gøre min demokratiske indflydelse gældende på min arbejdsplads”?

Det er spørgsmål, som Generation Z stiller i alle livets forhold, fra middagsbordet derhjemme til når de går i byen, handler ind i supermarkedet, dyrker idræt, går i skole – og går på arbejde. Får de ikke tilstrækkeligt klart svar på deres spørgsmål (måske fordi de ikke føler sig hørt eller at folk tager deres spørgsmål alvorligt) eller bryder de sig ikke om svaret – kan resultatet være en reaktion i stil med: ”Jeg får ikke noget ud af at være her (det vil sige på arbejdspladsen i dette tilfælde) så derfor er der ingen grund til at jeg er her længere”. Hvorefter de til deres arbejdsgivers / læremesters / træners overraskelse kan finde på at forlade arenaen / arbejdspladsen.

Sportsstjerner som den danske Tour De France-vinder Jonas Vingegaard og den olympiske gymnast Simone Biles er begge to eksempler på stærke og højt profilerede Z’er, der på deres karrieres højdepunkter har sagt fra og har valgt at prioritere deres egne følelser, behov og familie højere end sponsorer, tv-seere og fortsat berømmelse.

Simone Biles: Elite-sportsstjernen der sagde stop midt under OL
Amerikanske Simone Biles trak sig midt under OL i 2020 pludselig fra yderligere konkurrence, da hun efter at have vundet to medaljer og var spået gode chancer for at høste yderligere topplaceringer valgte ikke at stille op i de resterende konkurrencer hun var tilmeldt. Hendes forklaring var at hun ”ikke følte at det var det rigtige at fortsætte” under det massive fysiske og psykologiske pres der lå på den unge atlets skuldre. Ganske uhørt for elitesportsudøvere i den absolutte verdenstop, og hendes beslutning blev også mødt at både chok og forundring; men først og fremmest en fornyet respekt fra alverdens medier og sportsorganisationer, og ikke mindst hendes unge følgere på de sociale medier, der har hende som deres store forbillede, som roste hendes mod og insisteren på at bestemme selv.

Og således blev Simone Biles ligeledes et stærkt symbol for en hel generation af unge, ikke kun inden for sportens verden, på at det er okay at træffe svære valg (og fravalg) hvis det er det, du føler er bedst for dig selv – også selvom omverdenen – her typisk de ældre generationer – har nogle helt andre forventninger til dig om ikke at give op og kæmpe til du står øverst på sejrsskamlen.

Den unge svenske klimaaktivist Gretha Thunberg er et andet eksempel på ung generation Z’er der ikke stiller sig tilfreds med de ældre generationers forklaringer og løsninger eller accepterer at ”tingene er som de er”, men udfordrer ”de voksne” og deres verdenssyn på deres egne præmisser for at gøre en forskel på vegne af hele sin egen generation – og ikke mindst dem, der kommer efter hende.

I Danmark er det nylige oprør blandt kostskoleeleverne på Herlufsholm ligeledes kædet sammen med Generation Z og deres selvforståelse og vilje til at sige fra overfor det, de oplever som systemiske overgreb og uretfærdighed; hvor deres fædre og bedstefædre gennem århundreder har udholdt et miljø og en kultur der angivelig har tolereret både fysisk, verbal og psykisk vold, afpresning og ydmygelser forklædt som traditioner og ritualer ved at lukke øjnene og ”bide tænderne sammen”, vil den nye generation ikke længere stå model til disse ”traditioner”.

Resultatet er tilsyneladende kommet helt bag på både de ældste elever, lærerne og ledelsen af Herlufsholm Kostskole, som i hast og under mediernes bevågenhed har måttet udfase eller moderere mange af de traditioner og institutioner som i århundreder har været skolens bærende elementer og selvforståelse.

Tilbage i de danske håndværkervirksomheder er det den nye virkelighed som ledere og læremestre, der typisk er betydeligt ældre end den nye lærling, skal vænne sig til. For ellers risikerer samarbejdet og hele ansættelsesforholdet at falde på gulvet uden at nogen af parterne nødvendigvis er bevidste om hvad der er gået skævt. Og på dagens arbejdsmarked er nysgerrige lærlinge med viljen til at lære og hænderne skruet rigtig på en uhyre dyrebar ressource, som det er værd at gå nye veje for at beholde og motivere til at dygtiggøre sig.

Skab tillid. Igen. Og bliv ved med at skabe tillid
Listen over punkter og emner, hvor generation Z typisk støder sammen med de ældre generationer hen over den omtalte generationskløft er lang og kompleks og kræver i virkeligheden sin helt egen artikel, ligesom emnet er et mangesidet forskningsfelt i sig selv inden for moderne socialvidenskab.

Heller ikke alle konfliktpunkter og deres løsninger er normalt relevante for relationen mellem læremestre og lærlinge i en i øvrigt sund og normalt fungerende håndværkervirksomhed.

Derfor kan den vigtigste pointe der skal uddrages i denne sammenhæng koges ned til: ”Skab og vis tillid”.

Det kan måske lyde både forsimplet og banalt, men al erfaring viser at det faktisk kræver både omtanke og øvelse, især når det skal gøres hver eneste dag. Til alt held viser tallene herhjemme, ifølge sociolog Emilia Van Hauen, at 78% af os generelt har tillid til andre mennesker. I Brasilien er det samme tal 5%.

Van Hauens råd er i helt kort form:

1: Gør handlinger forudsigelige
2: Skab en følelse af samhørighed
3: Tænk over hvordan du kan gøre det nemmere at samarbejde

Uddannelsestempo og karriere har ikke nødvendigvis samme vægt og betydning for dem, der er født i generation Z som for de tidligere generationer. Z’erne stiller, igen ifølge Emilia Van Hauen, hellere spørgsmål som: ”Hvorfor er jeg her?”, ”Hvorfor kommer jeg på arbejde?” og ”Hvad vil jeg gerne forandre?” end spørgsmål om hvor hurtigt de kan blive udlært og hvor meget de kan tjene når de er udlærte, hvor mange år de kan regne med at skulle arbejde i deres fag og om de skal være selvstændige så hurtigt som muligt. For disse spørgsmål giver ikke nødvendigvis mening for dem, der er født i generation Z.

Sikkerhed og stabilitet
Det, der for alvor får de unge fra generation Z til at smøge ærmerne op og give alt, hvad de har i sig til deres arbejde og deres arbejdsplads, er når de oplever, at de føler sig trygge og har en forudsigelighed og stabilitet i deres arbejdsliv. Mange (også før dem) står frustreret med en fornemmelse af, at læring i det hele taget, det være sig i folkeskolen, på arbejdspladsen og alle andre steder i samfundet, i dag er drevet helt og holdent af kravet om præstation (som høje karakterer) og at nysgerrighed og anderledes tænkning og/eller kritiske spørgsmål ikke belønnes overhovedet.

Så i jagten på at finde og fastholde din næste lærling og skabe den bedste relation mellem mester og elev på arbejdspladsen, så træd et skridt tilbage og overvej hvordan du bedst muligt kan udtrykke, når du har berettiget tillid til lærlingen og har fokus på dialogen og nogenlunde faste rammer i hverdagen. Så er du forhåbentlig allerede godt på vej til det gode og frugtbare samarbejde, der kan give din virksomhed ny energi og cementere den faglige kvalitet og stoltheden i et vel udført stykke arbejde.

Hvis du vil læse mere om den danske sociolog Emilia van Hauen og hendes forskning i hvordan du kan tiltrække og fastholde nye, unge lærlinge på din arbejdsplads kan du læse mere HER på hendes egen hjemmeside