Ledigheden falder igen
Første fald siden marts 2023. Vidner om et stærkt arbejdsmarked siger økonom.
Fra Berlingske Business og Aarhus Haandværkerforening
Illustration: Pixabay.com
12. december 2023
For første gang i mere end et halvt år falder ledigheden nu i Danmark. Det viser de seneste tal på området fra Danmarks Statistik. Konkret er omkring 460 personer yderligere kommet i arbejde og den samlede ledighed er på ca. 84.500 personer.
»Ledigheden falder for første gang i mere end et halvt år. Det er godt nyt. Der er fortsat meget få ledige personer i Danmark, og samtidig slår beskæftigelsen nye rekorder.
Så det samlede billede fra arbejdsmarkedet er, at det ser godt og stærkt ud,« siger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar til Berlingske Business.