Efter næsten 30 år i førersædet går direktør for Den Gamle By Thomas Bloch Ravn nu på pension og overlader Aarhus’ levende historiemuseum til den næste generation.

Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: Tore Plougheld
Dato: 19. januar 2024

”Hvad kan en butik fra 1927 eller et hippie-hjem fra 1974 lære børn og unge i dag”?

– At ting har været anderledes en gang og vil blive anderledes i fremtiden. At det kan være både sjovt og en ægte øjenåbner at blive konfronteret med glemte teknologier som skrivemaskiner og telefoner – med ledning. Og at vi har brug for en levende formidling og et link til noget der er relevante for os selv i dag i vores egen nutid for at kunne besvare spørgsmål som: ”Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvor er vi på vej hen”?

Replikskiftet falder i kaffestuen i Gæstgivergården i Den Gamle By en snedækket januardag. Over kaffe og vaniljekranse, hvor museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, der har stået i spidsen for Danmarks købstadsmuseum siden 1996, giver sit afskedsinterview med Aarhus Haandværkerforening. Og sine tanker om hvordan museet ”…som jeg, indrømmet, også tænker rigtig meget på når jeg prøver at holde fri”, har udviklet sig siden den beskedne start i 1914 og til sidste år, hvor Den Gamle By var Danmarks mest besøgte museum blandt børn og unge.

Som også har undergået en organisk forandring fra i starten at være helliget købstaden i 17-1800-tallet, grundlagt og formidlet af de, der stadig kunne huske den tid, og til i dag, hvor museet også byder indenfor i årene omkring 1927, 1974 og 2014 – stadig fremvist og fortalt af de kilder, som museumslejlighederne og -butikkerne fortæller om.

Thomas på valsen
Historien om Den Gamle By tager sin begyndelse i årene omkring forrige århundredeskifte hvor skolelæreren og lokalhistorikeren Peter Holm blev involveret i Landsudstillingen i Aarhus i 1909 og den efterfølgende bevaring af de til lejligheden opstillede historiske huse. Herunder Borgmestergården der blev, og stadig er, en helt central del af by- og frilandsmuseet Den Gamle By, der kunne slå dørene op for publikum i 1914.

Frem til sin død i 1950 formåede Holm at skabe et stadig voksende bymiljø af unikke og bevaringsværdige huse, ofte ved at overtale håndværkermestre og deres laug til at lære mere om deres egen fortid og bogstavelig talt give historien en hånd med.

En længere redegørelse om Den Gamle Bys historie kan findes på museets egen hjemmeside:

https://dengamleby.dk/mere-om-den-gamle-by/fakta-og-historie/

Selv husker Thomas Bloch Ravn ganske klart første gang han selv satte sine fødder på det sted, der senere skulle blive hans livs arbejdsplads:

”Da jeg i 1974 var flyttet til Aarhus, gik jeg tur hernede. Dengang var der ingen entré men heller ingen aktører eller andet der gjorde stedet levende. Det var et smukt miljø og meget poetisk, men også stillestående”.

Fra eksamen som Cand.phil i historie i 1980 og senere Mag.art. i dansk kultur- og lokalhistorie i 1985 tog Thomas Ravn ”på valsen” som han selv formulerer det i de efterfølgende år:

”Jeg kom vidt omkring og kom ud at se verden hvilket altid er sundt. Først og fremmest som leder af Struer Museum, men også i det netværk af europæiske by- og frilandsmuseer som jeg efterhånden kom med i, og som stadig er centralt for mig”, forklarer den berejste direktør, der nåede at være museumsinspektør og leder af Struer Museum i årene 1987 – 95 inden han atter vendte næsen mod fortiden og Den Gamle By i Aarhus, hvor han tiltrådte som direktør i 1996.

”Trist stemning” over Aarhus
Og det var et museum med slukkede lygter og i formidlingsmæssig stilstand, som Thomas Ravn vendte hjem til, husker han:

”Jeg blev ramt af at der var sådan en, skal vi sige, trist stemning på museet. Der var ingen lokal og politisk opbakning, ingen udadvendt formidling, og Den Gamle By blev i det hele taget ikke regnet som et fint og rigtigt museum. Det var dét, jeg satte mig for at lave om på. Vi havde brug for nye succeshistorier og vi skulle selv skabe dem”.

Svaret var bl.a. den nytiltrådte direktørs tætte samarbejde med den ellers pensionerede inspektør Erna Lorenzen, der havde været ansat i Den Gamle By 1935-79, og som stadig var dybt interesseret omkring museet og dets forhold.

”Erna har en helt særlig betydning for mig personligt og for min forståelse for det, jeg kalder Den Gamle Bys bankende hjerte. Hun har arbejdet tæt sammen med museets stifter Peter Holm i ti år, før han lod sig pensionere. Hun øste generøst af sin viden og hun var god at drøfte nye ideer med”, forklarer Thomas Ravn i forordet til ”Årsbogen” for Den Gamle By i 2023.

Nyt liv i byen
Allerede i 1997 var direktøren klar med sin første, store satsning: ”Jul i Den Gamle By”, som hvert år siden da har været en tilbagevendende juleudstilling og -fortælling, og en gedigen succes for Den Gamle By; en tidsrejse hvor hele familien kan gå på indkøb så vel som på oplevelse i hvordan vi danskere har fejret jul i gennem 400 år.

Et par år senere rykkede nye historiske aktører og håndværkere ind på museet for ”at gøre byen levende” og vise hvordan dagligdagens liv blev levet – netop i dagligdagen på de toppede brosten. Og ”Dansk Center for Byhistorie” var et nyt samarbejde med Aarhus Universitet, som skulle løfte forskningen.

”Hvis vi ikke udvikler os, står vi ikke bare stille – vi sakker bagud. Det gælder især for frilandsmuseer som os. Derfor er det vigtigt hele tiden at diskutere hvad der kan lade sig gøre og lægge nye planer for fremtiden. Det er grunden til at vi har etableret nyere kvarterer i byen for årene omkring 1927 og 1974, åbnet op for flere faste udstillinger af alt fra ure og sølvtøj til plakater og bladtegninger og den såkaldte erindringslejlighed – og at vi i 2014 besluttede os for at skabe et aktuelt udsnit af lige præcis dagligdagen i 2014 og putten den på museum, så de helt unge generationer også har noget, de kan se og genkende. Andre gange kan det være, at de unge ikke er helt sikre på hvad de skal gøre, hvis de står i en 1974-lejlighed og fastnettelefonen pludselig ringer, fordi nogen udenfor har foretaget en opringning fra vores telefonboks”.

Den Gamle By åbner sig mod Aarhus
Året 2009 markerede endnu en betydningsfuld sejr da Hendes Majestæt Dronningen indviede Møntmestergården i Den Gamle By. Ti års bygningsarbejde og en hulens masse forarbejde samt en finansiering på imponerende 60 millioner kroner var gået forud, men resultatet var også tydeligt for enhver: Den måske mest imposante bygning der til dato er blevet genopført på museet. Bygningen var blevet taget ned i København i 1944.

Og med flere millionbevillinger fra et netværk af velvillige sponsorer kom flere markante nyheder til i årene der fulgte: Plakatmuseet, de nye historiske bydele for 1927, 1974 og 2014 og et helt nyt underjordisk museum som skulle blive Aarhus’ første egentlige bymuseum: ”Aarhus Fortæller”, der åbnede i 2017. For bare at nævne et udvalg.

Kulminationen på købstadsmuseets ekspansion fandt sin foreløbige afslutning i 2023 hvor en helt ny hovedindgang til Den Gamle By blev taget i brug.

”Vores gamle indgang var mere en bagindgang end en hovedindgang. Nu kom vi pludselig meget tættere på, og så synes jeg personligt at vi er lykkes rigtig godt rent arkitektonisk med den nye indgang. Men måske vigtigst af alt, så ”vender” Den Gamle By rigtigt nu, kan man sige; Når de besøgende træder ind i museet så sker det i vores egen tid: i 2014. Herefter kan de så bevæge baglæns gennem historien for at ende dér hvor det hele startede: i den gamle kerne af huse som repræsenterer købstaden i 17-1800-tallet”, forklarer direktør Thomas Bloch Ravn, som hermed har sat et smukt og særdeles markant punktum for sin karriere som museumsdirektør.

Direktøren takker af
I løbet af foråret 2024 træder en ny direktør til for Den Gamle By. Men det betyder ikke at stedet har set det sidste til Thomas Ravn.

”Jeg fortsætter på halv tid resten af 2024 som seniorforsker, så vi kan få en god overdragelse til den næste leder. Og så skal jeg stadig pleje mit europæiske netværk af museumsledere for frilandsmuseer. Ellers ser jeg frem til at få mere tid med min familie, min have og mit sommerhus ved Limfjorden. Jeg kan godt lide at skrive, så måske kommer der også noget om et andet emne, jeg har fordybet mig i gennem mange år, nemlig den såkaldt stortyske kulturs indvirkning på Danmark”, slutter Thomas Bloch Ravn.