Vismændene i Det Økonomiske Råd fremstår meget tvivlende over for, om det kan lade sig gøre at nedbringe det meget omfattende bureaukrati i den offentlige sektor. Det er trist, at vismændene nærmest kaster håndklædet i ringen, mener SMVdanmark, der opfordrer rådet til i stedet at kaste sig ind i opgaven med bureaukratibekæmpelse og blandt andet se på, hvad der er sket i udlandet.

Fra SMVdanmark
12. oktober 2023

Vismændene i Det Økonomiske Råd fremstår meget tvivlende over for, om det kan lade sig gøre at nedbringe det meget omfattende bureaukrati i den offentlige sektor. Det er trist, at vismændene nærmest kaster håndklædet i ringen, mener SMVdanmark, der opfordrer rådet til i stedet at kaste sig ind i opgaven med bureaukratibekæmpelse og blandt andet se på, hvad der er sket i udlandet.

Den nye efterårsrapport fra Det Økonomiske Råd (DØR), er netop udkommet. Blandt andet skriver de tre formænd i DØR – populært kaldet vismændene – at de har vanskeligt ved at se, at der lige nu kan gøres ret meget ved de administrative udgifter i den offentlige sektor.

Den holdning bekymrer Jakob Brandt, medlem af DØR og adm. dir. i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

”Det er trist, at vismændene ikke helhjertet kaster sig over en opgave, der potentielt ville have kæmpe betydning for de mindre danske virksomheder, nemlig at få nedbragt den enorme mængde af offentligt bureaukrati. Hvis det offentlige system fik slanket mængden af fx kontrol og dokumentationskrav, som den selv er underlagt, ville det i første omgang frigøre mange hænder og hoveder, som den private sektor har stor brug for. Men endnu vigtigere ville det naturlige næste skridt være at se på det bureaukrati, som de private virksomheder lider under. Det er nemlig noget, de slås med dagligt, og det lægger beslag på titusindvis af fuldtidsansatte i de små og mellemstore virksomheder,” siger Jakob Brandt.

Han henviser til, at DØR har frie hænder til selv at vælge, hvad de vil fokusere på.

”Bureaukrati burde være noget, der havde vismændenes fulde opmærksomhed. Der er positive erfaringer fra Canada, hvor det lykkedes at nedbringe bureaukratiet markant, og det bør vi bygge på. Et praktisk forslag kunne være, at det offentlige betalte et gebyr til virksomhederne, hver gang de bad om indberetninger. Det ville få politikere og embedsmænd til at overveje, om de ønskede oplysninger nu også var så vigtige,” siger han.

Lagerbeskatning er skadelig
Jakob Brandt er også uenig i DØRs positive holdning til lagerbeskatning.

”Lagerbeskatningen holder ikke i virkelighedens verden. Som succesfuld iværksætter risikerer man at skulle låne i banken, hvis man skal betale skat af aktier, som stadig er usolgte. Og hvis Skattestyrelsen værdiansætter aktier på et tidspunkt, hvor de er meget værd, og aktierne så efterfølgende styrtdykker, så er det reelt beskatning af hypotetiske indtægter. Derudover er der mange mærkelige skatter, man skal betale som virksomhedsejer. Systemet er mildes talt uoverskueligt især for iværksættere, og det kræver alt for meget tid for en lille virksomhed at overskue skatte- og afgiftsjunglen,” siger han.

Huslejeregulering bremser grøn omstilling
Til gengæld er han helt enig med DØR, når de skriver, at huslejereguleringen medfører, at ejendomme ikke vedligeholdes, som de burde.

”Hvis man ejer en ejendom, der trænger til en kærlig hånd eller nogle gode forbedringer, men man ikke kan få sin investering tilbage, fordi loven bremser huslejestigninger, så lader man være. Det hæmmer byggeriet, det får klima – og energirenoveringer til at gå langsommere, og det fastholder folk, der har fået en billig lejebolig, selv om de måske hellere ville bo og arbejde et andet sted i landet. Derfor bør vi se på huslejereguleringen,” siger Jakob Brandt.