Af Henrik Hoffmann
Formand for Aarhus Haandværkerforening

 

Kombinationen af et stigende antal faglærte der går på pension inden for de næste 10-15 år og flere generationer af unge der satser på en akademisk karriere frem for en erhvervsuddannelse tegner et dystert billede for fremtidens samfund. De nyeste tal fra DREAM giver ikke grund til optimisme.

Af anlægsgartner Henrik Hoffmann
Formand, Aarhus Haandværkerforening

Forestil dig følgende telefonsamtale i år 2035:

”Hallo? Er det blikkenslageren? Der er sprunget et vandrør i min kælder. Kan du komme ud at se på det?”

”Ja, giv mig lige tre uger, så vender jeg tilbage og finder en plads i kalenderen til dig. Så skal det nok blive ordnet”.

Hvis ovenstående lyder som et overdrevet eksempel uden hold i virkeligheden, bør man sætte sig ned og se på den seneste demografiske fremskrivning fra DREAM: Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling. Her viser en dugfrisk opdatering af prognoserne at der frem mod år 2035 bliver hele færre 150.000 færre faglærte end i dag på det danske arbejdsmarked.

Og det er på baggrund af en situation, hvor vi i dag allerede har kritisk mangel på arbejdskraft i mange af de brancher der bliver berørt af udviklingen. Det ser med andre ord lige nu ud til at vi går fra slemt til værre. Med dette får den meget omtalte ”grønne omstilling” der netop kræver højt specialiseret faglig viden og varme, stærke hænder og kloge og kreative hoveder, det overordentlig svært ved at komme op i gear. Ligesom mange varme hænder på plejehjem, hospitaler og mange andre steder kommer til at være langt færre end i dag.

Svag effekt af storpolitisk aftale
I 2020 indgik den daværende regering den såkaldte ”Trepartsaftale” med arbejdsmarkedets parter med det erklærede formål at give eleverne på landets erhvervsuddannelser bedre muligheder for at få en praktikplads og bidrage til at flere fik – og får – en såkaldt kompetencegivende uddannelse. Resultatet indtil nu har været blandet, men må generelt betegnes som utilfredsstillende.

Hvor der på den positive side i 2022 skete en stigning i indgåelse af praktikaftaler (på beskedne 1% i forhold til året før) opvejer dette stadig ikke at færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne hvert år, og at frafaldet på uddannelserne og lærepladserne stadig udhuler de små fremskridt der bliver gjort andre steder i det overordnede billede.

Dette skal kombineres med det faktum at en stor generation af faglærte forventes at lægge værktøjet på hylden indenfor de næste 10 til 15 år. En uforholdsmæssig stor andel af dem der i dag opretholder den danske håndværks- og serviceindustri. Ligesom nedslidning af især de ældre årgange traditionelt fører til at mange lader sig pensionere før tid hvis de har mulighed for det eller søger over i andre mindre fysisk krævende brancher.

Effekten af trepartsaftalen er indtil videre svær at få øje på når man dykker ned i tallene for hvor mange unge der påbegynder en erhvervsuddannelse, indgår en aftale om læreplads, gennemfører med en svendeprøve eller et fagprøvebevis og stadig er beskæftiget inden for sit primære fag ti år senere.

Manglen på arbejdskraft og nye, villige og dygtige lærlinge er som sagt allerede udtalt i dag i mange brancher og fremtiden tegner med andre ord dyster.

Dansk Arbejdsgiverforening har kigget nærmere på de nyeste tal fra det danske analyseinstitut DREAM. De når frem til blandt andet følgende:

”Antallet af smede vil eksempelvis falde med 8.300 eller mere end 25 procent. Der vil være 3.000 færre elektrikere. Der vil være 20.000 færre med en uddannelse inden for detailhandlen. Og antallet af industriteknikere vil falde fra 18.700 til 10.700 – det svarer til et fald på 8.000 personer eller 43 procent.

Det samlede antal af faglærte medarbejdere vil falde med omtrent 18 pct. fra 2023 til 2035. Faldet er særligt stort inden for uddannelserne ”industritekniker”, “elektronik- og svagstrøm” og ”teknisk designer”, hvor der forventes et fald mellem 40 og 60 procent.”

Så nu er spørgsmålet hvilke nye politiske tiltag (og ikke mindst hvor pengene til dem skal komme fra) og fokusområder vi skal satse på for at vende udviklingen. For tallene lyver ikke: Udviklingen går den gale vej og der er nødt til at ske noget nyt.

Henrik Hoffmann
Formand, Aarhus Haandværkerforening

I menuen herunder til venstre kan du finde tidligere kommentarer og indlæg fra Aarhus Haandværkerforenings formand

Det kan være meningstilkendegivelser i forbindelse med den lokale erhvervsdebat, infrastruktur, erhvervsuddannelser mv.

Du er altid velkommen til at kontakte Aarhus Haandværkerforening og dele dine synspunkter.