Danske håndværkere restaurerer Stockholm Slot
Stockholm Slot er et af Nordeuropas største slotte, og i 2011 startede den svenske forvaltningsmyndighed Statens fastighetsverk et restaureringsarbejde af slottets enorme facade, der vil pågå helt frem til år 2049. Projektets stenhuggerentreprise udføres af det danske firma Stenhuggeriet Norden, i samarbejde med blandt andet stukkatører og billedhugger. Dermed er de blevet eksportører af dansk håndværk.
Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Ricky John Molloy
Bragt med tilladelse af Håndværkerforeningen København
Artiklen blev første gang udgivet i magasinet “MESTER 23” i november 2022
Som i så mange andre situationer starter denne historie med lidt af en tilfældighed. I slutningen af 00’erne har en dansk arkitekt besøg af en svensk delegation fra Statens fastighetsverk. De var i gang med at forberede udbuddet af Sveriges største restaureringsprojekt nogensinde, nemlig restaureringen af facaden på Stockholm Slot. Arkitekten bor i Lyngby og tager delegationen med på skovtur ved Raadvad, hvor de kommer forbi Raadvad Stenhuggeri.
Den svenske delegation bliver så begejstret over det, de ser, at de efterfølgende tager kontakt til stenhuggermester Stig Andersen, Raadvad Stenhuggeri, og inviterer ham til Stockholm for at se på slottet, så han kan byde på stenhuggeropgaven. Det står dog hurtigt klart for Stig Andersen, at der er tale om en temmelig omfattende opgave, som han ikke vil kunne klare alene. Så han tager kontakt til sin ’konkollega’, stenhuggermester Peter Michael Jensen fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri, og sammen tager de til Stockholm og besigtiger slottet.
”Opgaven i Sverige er så stor, at der ikke er noget dansk firma, der kan klare den alene. Så selvom Peter og jeg jo konkurrerer mod hinanden til hverdag, på opgaver her i Danmark, så var der ikke nogen tvivl om, at hvis nogen i Danmark skulle byde, så var det os to sammen,” fortæller stenhuggermester Stig Andersen fra Raadvad Stenhuggeri.
Efter besøget i Stockholm er de to mestre enige om, at de vil byde på det pilotprojekt, som svenskerne udbyder. Så de danner det fælles firma Stenhuggeriet Norden. Det er nu mere end 10 år siden, og projektet i Stockholm er i dag nået til etape ni ud af i alt 22 etaper.
Eksport af dansk håndværk
Med deres arbejde på Stockholm Slot er Peter Michael Jensen og Stig Andersen og deres samarbejdspartnere blevet eksportører af dansk håndværk. Noget man ellers ofte forbinder med design og møbler.
”Det er selvfølgelig lidt sjovt at tænke på, men der er ingen tvivl om, at danske stenhuggere sagtens kan måle sig med udlandet. Tidligere var Italien, Spanien og Frankrig nok epicenter for stenhuggerfaget. Men især i Italien er de gået amok med computerstyrede fræsere de seneste år. Det betyder, at de gamle teknikker lige så stille glider ud af faget, fordi man nu kun finhugger fræserens arbejde. Så over de sidste 20-30 år er håndværksfagligheden flyttet nordpå til Tyskland og Danmark,” siger Stig Andersen.
Kvalitet og medgået tid
Og netop håndværksfaglighed er noget, svenskerne lægger vægt på. I udbuddet lægger de større vægt på referencer og kvalitet, end på økonomi, og her havde de to firmaer fra start et imponerende CV at vise frem. Blandt andet fra restaurering af Amalienborg Slot og Eremitageslottet samt restaurering og genhugning af skulpturerne på den imponerende Brede Allé ved Fredensborg Slot.
Også de enkelte medarbejderes CV blev der lagt vægt på, så hver enkelt medarbejder på opgaven skulle opliste de projekter, som de tidligere havde arbejdet på.
”Inden for stenhuggerfaget er det i høj grad de enkelte håndværkere og deres erfaringer, som bærer buddet igennem,” fortæller Stig Andersen.
Til sidst kommer timeprisen, da hele projektet bliver udmøntet i medgået tid.
”En opgave som Stockholm Slot egner sig slet ikke til en fast pris. Selvfølgelig udarbejder vi et budget for hver enkelt etape, men alle, inklusive bygherre, ved, at der er så mange ting, der ændrer sig hele tiden, og ting som man ikke kunne tage højde for på forhånd. Det kræver stor tillid mellem håndværker og bygherre, men det er bedre og billigere for bygherren på lang sigt. Det kan man blandt andet se nu, for vi arbejder væsentligt hurtigere i dag end på de første etaper, fordi vi har prøvet mange af processerne flere gange,” fortæller Peter Michael Jensen og konstaterer:
”Det er faktisk lidt et paradoks, for vi tjener mindre i dag på den samme opgave, end vi gjorde på de første etaper.”
Både Peter og Stig bekræfter, at det er vanskeligt at give en fast pris på en restaureringsopgave, men de oplever heldigvis, at prisen ofte vægter mindre ved udbud af restaurerings- og bevaringsopgaver. Også i Danmark.
”Grundlæggende er det jo en idiotisk tanke at tro, at det bedste er det billigste,” bemærker Stig Andersen.
Stor entreprise
Entreprisen på Stockholm Slot består af flere dele. Stenhuggeriet Norden står for at registrere den tredjedel af slottets enorme facade, der består af sten. Samlet set drejer det sig om ca. 10.000 m2, eller hvad der svarer til et areal på knap halvanden fodboldbane.
Ved facadegennemgangen forud for hver etape optegner Peter og Stig samtlige sten-elementer og vurderer, hvad der skal udskiftes, og hvad der eventuelt skal restaureres. Tommelfingerreglen er, at en sten skal kunne holde mindst 50 år. Ellers skal den udskiftes.
”Vi udskifter mellem 25 og 40 procent af stenene, men det varierer fra etape til etape. Det skyldes først og fremmest, at man har forsømt vedligehold i mange år, og at mange sten derfor er forvitret,” fortæller Peter Michael Jensen.
Herefter står Stenhuggeriet Norden for indkøb af nye sten i Schweiz, tilhugning og sidst, men ikke mindst, opsætning på slottets facade.
Skulpturer, udsmykninger og ornamenter
En anden væsentlig del af arbejdet består af restaurering eller nyhugning af balustre samt de mange skulpturer, udsmykninger og ornamenter, der pryder slottet. I den nuværende etape 9 drejer det sig blandt andet om nyhugning af seks løvehoveder samt seks enorme kapitæl-udsmykninger. I en tidligere etape har stenhuggerne restaureret en række fem meter høje statuer – såkaldte karyatider – der pryder facaden. En karyatide er en kvindefigur, der indgår som bærende søjle i en bygning.
”De 10 statuer er udhugget i den bærende konstruktion af slottet, så her gik opgaven ud på at restaurere og genskabe dele af statuerne. En af statuerne havde for eksempel mistet sin ene underarm og hånd, så det genskabte billedhugger Maria Hammerich og satte på statuen,” fortæller Stig Andersen, der suppleres af projektleder Magnus Roos fra Statens fastighetsverk, som MESTER mødte i Stockholm tidligere på sommeren.
”Ingen vidste, hvordan hånden skulle se ud – om figuren havde knyttet hånden eller måske holdt noget i hånden. Men det lykkedes os at finde et gammelt billede fra slutningen af 1800-tallet på et arkiv i Tyskland, som viste statuen. Og på baggrund af det billede kunne billedhuggeren genskabe den ’rigtige’ hånd til statuen.”
Billedhugger Maria Hammerich fortæller:
”Rekonstruktionerne af de manglende og forvitrede dele blev genskabt og modelleret direkte på figurerne i restaureringsmørtel. Normalt ville man sætte fyrringer (lus eller stenstykker) i, men for at bevare mest muligt af de originale og meget veludførte karyatider, valgte man at lave rekonstruktionen i restaureringsmørtel, så der skulle fjernes mindst muligt originalt materiale.
Håndværk eller kunst?
Dermed er vi nået til det uundgåelige spørgsmål: Er det håndværk eller kunst, I laver?
”Vi er håndværkere, ingen tvivl om det. Vi har ikke den kunstneriske frihed til at hugge det, vi vil. Men når det er sagt, så skal man huske på, at der er tale om unikke nyhugninger af statuer og figurer. Ikke kopier. Så den enkelte stenhuggers signatur må gerne skinne igennem,” fortæller Peter Michael Jensen og suppleres af Stig Andersen.
”Bygherre har stillet krav om, at vi bruger håndværkets oprindelige teknikker, fordi der er tale om værdifuld kulturarv. Derfor kan man se forskel på hver enkelt sten, fordi det er forskellige stenhuggere, der har arbejdet på dem. Man slår forskelligt med hammeren, eller holder mejslen i en forskellig vinkel. For de fleste tilskuere vil det se ens ud, men Peter og jeg kan tydeligt se, hvem der har hugget hvilke sten,” siger Stig Andersen.
I denne sammenhæng skal det nok bemærkes, at både Peter og Stig også til hverdag sværger til stenhuggerfagets gamle teknikker, så i den forstand, er det ’business as usual’ for de to garvede stenhuggermestre og deres medarbejdere.