Fremkommeligheden på vejene og den grønne mobilitet bliver voldsomt udfordret de kommende år i Aarhus kommune. Stor debatlyst og mange input på Teknik og Miljøs Erhvervskonference.

Fra Aarhus Haandværkerforening
Foto: AI-genereret
8. februar 2024

Marselistunnel. Havneudvidelse. Nyt stadionbyggeri. Lukning af veje og pladser i midtbyen til fordel for nye, grønne områder. Til sammen den perfekte opskrift på ”kaos med kaos på” ifølge én af deltagerne, da der blev diskuteret grøn mobilitet på årets erhvervskonference.

Og man ser det for sig: Hvordan lastbiler, kraner, ingeniørmaskiner og meget mere vil gøre gader og veje mere eller mindre ufremkommelige i midtbyen de næste mange år. Hvordan lukningen af trafikknudepunktet på Vesterbro Torv vil føre til totalt kaos ind og ud af Silkeborgvej.

Men behøver det at gå så galt? Er der en plan? Og hvilken rolle spiller elbilernes nuværende enorme popularitet i alt dette, ikke kun fremkommeligheden i trafikken men også kommunens ambitiøse mål om at blive CO2-neutral i 2030?

Sundhed = mobilitet
Iført Aarhus Kommunes egne briller er der ingen tvivl om at fremkommeligheden på vejene allerede er stærkt udfordret og vil blive det endnu mere i de kommende år. Hvilket er skidt nyt for målsætningen om CO2-neutralitet al den tid at halvdelen af al CO2 der bliver udledt i kommunen stammer fra transporten og i alt en 25% kommer fra persontransporten.

Sundheden hænger sammen med mobiliteten hvis flere vælger at tage cyklen på arbejde og i hverdagen i det hele taget frem for bilen. Men så skal faciliteterne og incitamenterne også være til stede.

Elbilerne er måske nok bedre for miljøet men de løser på ingen måder udfordringen med trængsel og trafikpropper så længe mængden af biler forbliver nogenlunde den samme eller endda stiger. Og med en forventet levetid på omkring 15-16 år for nyanskaffede biler vil de, der har købt en ny, konventionel bil i løbet af de seneste år alligevel ikke skifte til el før om ti år eller mere.

Hvor skal vi parkere i nat?
Der er mange penge i at bygge parkeringshuse og -kældre i Aarhus, men der er også bred enighed om at de ikke pynter og ikke løser det underliggende problem, nemlig at der er for mange biler i byen og for lidt plads på vejene og steder at parkere dem, hvad enten du er beboer, håndværker eller besøgende i byen.

Og så var der bred enighed blandt deltagerne om at den kollektive trafik generelt bliver ringere og ringere. Og at letbanen bestemt ikke er den eneste mulige løsning på problemet, hverken nu eller i fremtiden.

”En langsigtet transportplan skal være et middel og ikke en målsætning i sig selv. Hvad skal den kunne? Og hvad med en opdateret analyse af behovet i det hele taget”? lød bare nogle af kommentarerne fra tidligere rådmand Marc Perera Christensen, der var én af deltagerne i debatten.

Her kan du læse mere om de overordnede linjer på årets erhvervskonference i Teknik og Miljø