Det skal være slut med at skelne mellem svendebrev og studenterhue når det kommer til fejring i form af den traditionelle studenter-kørsel. Det mener en gruppe unge, der netop har færdiggjort deres erhvervsuddannelse og taget sagen i egen hånd – eller rettere: Lastvogn.

TV2 og Aarhus Haandværkerforening
Arkivfoto: AI Case / flickr.com
23. maj 2023

”Vi vil gerne kæmpe for ligeværd mellem lærlinge og studenter. Vi vil gerne være lige så gode til at hylde 12-tals-teknikeren som superstudenten, og det starter med, at vi bliver lige så gode til at arrangere vognture og holde fester, når vi er færdige”.

Ordene kommer fra Carl Emil Lind Christensen, der netop er blevet industritekniker med et flot 12-tal til svendeprøven, i et interview med TV2.

Og som mange andre med et dugfrisk svendebrev i hånden før ham, har den unge håndværker fundet det mærkeligt, at samfundet så højt og synligt hylder og fremhæver de unge, der har knoklet sig til en studentereksamen, men samtidig ikke finder det umagen værd at markere deres jævnaldrende, der har fået et svendebrev i hus.

På trods af at unge dygtige håndværkere er en mærkbar mangelvare i det danske samfund, og at skoleelever derfor bør opmuntres desto mere til at overveje en erhvervsuddannelse:

”Noget af det fineste, man kan få, er et svendebrev eller et fagprøvebevis, og derfor, synes jeg, at det er noget, der er værd at fejre, og jeg håber også, at der er andre steder i landet, hvor man vil kopiere det her og lave vognture og fejre, siger Carl Emil Lind Christensen, som i forrige uge gjorde tanke til handling og arrangerede sin helt egen studenterkørsel for omkring 150 nyudlærte.

Under banneret ”Lærlingeoprørets svendegilde” gled festpyntede partybusser med ditto festpyntede stolte og hujende deltagere ud i den københavnske trafik, hvor de blandede sig med de blomsterudsmykkede åbne lastbiler, der i øjeblikket fragter årets studenter rundt mellem grillpølser og øl-stafetter.

Eks-EUX’er stempler ind i debatten
Årets Lærling i Østjylland i 2022, klejnsmed August Haaber Nielsen, oplevede selv de samme frustrationer og tanker, da han undervejs i sin uddannelse skiftede fra den såkaldte EUX-klasse til EUD. EUD er navnet på det traditionelle lærlingeforløb, mens EUX populært sagt kombinerer gymnasium og håndværk i én og samme uddannelse – og dermed også får en studenterhue og ret til studenterkørsel, modsat deres kammerater på EUD-forløbet.

”Hvorfor har vi egentlig den forskel? Håndværkerne skal altså have mere respekt for deres eget fag, for alle, der gennemfører har virkelig kæmpet for det. Stået tidlig op om morgenen, tjent deres egen lærlingeløn og er vokset som personer undervejs – så det er der da al mulig grund til også at markere”, mener August.

I ET INTERVIEW som August Haaber Nielsen gav til Aarhus Haandværkeforening tidligere i år kommer den unge klejnsmed, der nu læser videre til maskiningeniør, også ind på hvordan det på mange måder var dobbelt hårdt og ensomt at gå i lære som eneste lærling på en virksomhed, omgivet af voksne, i stedet for at være en del af flokken på et gymnasium.

Hvor han selv skulle tidligt op hver eneste morgen for at møde på sit værksted så han sine jævnaldrende kammerater feste, ofte på hverdage og til langt ud på den lyse morgen:

”Jeg var kun 15 år gammel da jeg fik min læreplads. Jeg var eneste lærling og savnede noget socialt – især når jeg kunne se at mine gamle klassekammerater fra skolen festede igennem onsdag aften når de havde lyst, mens jeg selv skulle møde på værkstedet kl. 7 næste morgen, erindrer August Haaber Nielsen.

LÆS eller genlæs hele interviewet med Årets Lærling 2022, August Haaber Nielsen HER